Danske Patienter kan ikke hjælpe dig med at klage, men vi kan henvise dig til det rigtige sted.
► Patientvejledere
En patientvejleder hjælper og vejleder dig, der er patient eller pårørende om dine rettigheder i sundhedsvæsenet.
Du kan helt uforpligtende tale anonymt med en patientvejleder, hvis du har ønsker eller problemer, som ikke umiddelbart kan løses sammen med personalet på sygehuset. Patientvejlederen har tavshedspligt.
Der findes patientvejledere i alle regioner, så får du brug for hjælp, skal du kontakte patientvejledere i din egen bopælsregion.
Find din patientvejleder via dette link.
► Patientombuddet
Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for dig som patient, der ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen.
Det sker ved:
-
behandling af klager over tilsidesættelse af patientrettigheder.
-
behandling af klager over Patientforsikringens afgørelser om erstatning.
-
vejledning om rettigheder til sygehjælp i andre lande efter dansk lovgivning, EU-regler og andre internationale aftaler.
- forebyggelse af utilsigtede hændelser vha. viden.
Følg linket til patientombuddets hjemmeside
► Utilsigtede hændelser
En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der uden at tilstræbe det skader dig som patient, eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme.
De utilsigtede hændelser, der skal rapporteres, er hændelser, der forekommer i forbindelse med behandling i både det offentlige og det private sygehusvæsen.
Både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle kan rapportere en utilsigtet hændelse.
Det er patientombuddet, der behandler sagerne.
Rapporter din utilsigtede hændelse her

