Del

Indspil: Telemedicin – en vigtig løsning for patienter

Patienter ønsker flere tilbud om telemedicinske løsninger. Løsningerne kan give patienter større uafhængighed af sundhedsvæsenets organisering og arbejdsrytmer, bedre behandlingskvalitet og ikke mindst bedre vilkår for at håndtere et liv med sygdom.


I indspillet Telemedicin - en vigtig løsning for patienter understreger Danske Patienter, at telemedicinske løsninger skal implementeres bredt i sundhedsvæsenet. Formålet med implementering af telemedicinske løsninger må aldrig isoleres til et spørgsmål om besparelse, men skal være led i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet skal udvikles, så det følger med udviklingen i patienters behov og ønsker.

Danske Patienter opfordrer på denne baggrund til, at der udarbejdes forpligtende nationale standarder, så der kan komme handling bag de gode intentioner om udvikling af telemedicin, som både regeringen og regionerne er enige om.

Vi skal videre fra udviklingsprojekter til implementering af telemedicinske løsninger, som kan tilpasses og målrettes alle patienter, der kan have gavn af løsningerne - og ønsker dem.

På baggrund af dette indspil publicerede Danske Patienter i marts 2012 et supplerende indspil under titlen Telemedicin på rette spor.

 

► Se indspillet: Telemedicin - en vigtig løsning for patienter, november 2010.