Hvidbog om multisygdom

I hvidbogen om multisygdom stiller en lang række af sundhedsvæsenets centrale aktører skarpt på de udfordringer, patienter med multisygdom står over for i deres møde med systemet.

De multisyges udfordringerne er væsentlige – ikke bare for den enkelte patient, men også for sundhedsvæsenet og samfundet.

Op mod 30 procent af den voksne befolkning lever med multisygdom – det vil sige mere end én kronisk eller længerevarende sygdom, og hos danskere over 65 år er det flere end halvdelen, der er multisyge. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Sygdomsbyrden stiger med antallet af diagnoser, og fordi vores sundhedsvæsen er opbygget i siloer uden tværgående kommunikation, følger en øget behandlingsbyrde med.

Læs mere

Danske Patienter og ViBIS har tidligere udgivet rapporter og politiske indspil, der netop peger på fordelene ved PRO-data og patient- og pårørendeinddragelse.

Du kan læse om PRO-data her og blive klogere på inddragelse her.

Multisygdom rammer socialt skævt, og den stigende forekomst er således med til at forværre den sociale ulighed i sundhed. Det skyldes, at multisyge med lav social position ofte har en mindre hensigtsmæssig sundhedsadfærd end andre og har dårligere adgang til sundhedsvæsenets ydelser. På den måde er sundhedsvæsenet i sig selv med til at skabe en dobbelt ulighed.

Og så er det dyrt. For patienter med tre eller flere kroniske sygdomme lyder de gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter på 109.000 kr. om året. Det er mere end fem gange så meget som udgifterne til den gennemsnitlige voksne borger. Det viser en analyse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Anerkendelse af udfordringer

Udfordringerne er ikke nye. Sundhedsvæsenet har manglet sammenhæng i snart 40 år, og de hidtidige løsningsforslag har ikke løst problemerne. Med hvidbogen bliver problematikken for alvor anerkendt og gjort til genstand for stor opmærksomhed, og det skal forfatterne have både ros og tak for – det kan forhåbentligt være med til at skubbe til handling fra politikerne.

Hvidbogen kommer også med en række gode anbefalinger, der kan lette multisygdomsbyrden. Der bliver blandt andet peget på inddragelse af patienter, anvendelse af PRO-data (patientrapporterede outcome-data) og organisatoriske tiltag, der kan nedbryde sundhedsvæsenets siloer – for eksempel gennem fælles ledelse på tværs af sektorer.

Danske Patienter bakker stærkt op om anbefalingerne og vil gøre sit for at få dem realiseret, så sundhedsvæsenet frem over bliver et, der er i stand til at tage ordentligt hånd om patienter med multisygdom.

Sundhedsvæsenet skal indrettes til multisygdom

Multisygdom rammer flere og flere danskere, i takt med at levealderen stiger. Men hverken sundhedsvæsenet eller de sundhedsfaglige uddannelser er indrettet til den nye virkelighed, menerSøren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Læs hele artiklen, der blev bragt på Altinget.dk den 28. februar 2017 her. 

Hvidbog om multisygdom

Hent hvidbogen her.