Slidgigt tvinger Anne-Birthe Enemark Ottsen af arbejdsmarkedet. Hun er flov og føler sig udenfor. I begyndelsen skjuler hun derfor, at hun er blevet førtidspensionist.
Selvstændig i eget firma. Det er ingen hemmelighed, at det har betydet meget for Anne-Birthe Enemark Ottsen at være en del af arbejdsmarkedet. Men efter små 10 år med slidgigt kunne kroppen ikke længere. Anne-Birthe Enemark Ottsen kommer i fleksjob. Hun har svært ved at identificere sig med den tabte evne til at arbejde på fuld tid, og længe skjuler hun sin nye situation for omgivelserne – ingen ved, at Anne-Birthe Enemark Ottsen er i fleksjob.
Mindreværd og skjulte sandheder
Oplevelsen af at være uden for både arbejdsmæssigt og socialt påvirker hende. Hun føler sig mindreværdig og tør ikke være ærlig. I 2008 bliver gigten så alvorlig, at Anne-Birthe Enemark Ottsen må gå på førtidspension. Også dette holder hun i første omgang skjult – hun føler, at hun ikke længere har værdi, og det er med til at isolere hende fra omverden.
I takt med at selvværdet forsvinder, kæmper Anne-Birthe Enemark Ottsen for at få professionel hjælp. Men da hun ikke selv har råd til at betale for en psykolog, bliver hendes evne til at finde kreative og gratis løsninger nødvendig. De to døtre er søde til at give støtte og gode til at hjælpe, men der er ingen tvivl om, at professionel hjælp ville have gjort en betydelig forskel i de år, der var særligt svære for Anne-Birthe Enemark Ottsen.
Svært at håndtere sygdom
Tilgængeligheden til professionel hjælp ville ifølge Anne-Birthe Enemark Ottsen have givet en større livskvalitet. Havde hun haft muligheden for at få professionel hjælp, når behovet var der, ville hun have lært at passe bedre på sig selv – og været i stand til at håndtere det nye liv med gigt og tabet af arbejdsevnen. Anne-Birthe Enemark Ottsen er sikker på, at det ville have været både nemmere og hurtigere at genfinde sit selvværd og sine værdier, hvis hjælpen havde været der.
