Henrik Larsen har mistet lysten til livet. Hans psyke er ustabil og udløser anfald, der minder om dem, han får på baggrund af sin epilepsi. Han efterspørger hjælp til at dæmme op for de psykiske udfordringer.
Han kan ikke koncentrere sig, og arbejdspladsen forstår ham ikke. Henrik Larsen har lidt af epilepsi det meste af sit liv, og det har ikke blot konsekvenser for hans fysiske tilstand, men også den psykiske.
Der er nemlig mange usynlige handicaps forbundet med epilepsi. Sygdommen udfordrer Henrik Larsens lyst til livet. Den påvirker hans psyke, så han får kunstige epilepsi-anfald – anfald, der går under betegnelsen PNES (Psychogenic Non-Epileptic Seizures).
Ingen lyst til livet
Siden 2010 har han tumlet med en depression og med en manglende lyst til at leve. Han har søgt hjælp hos lægen og er også blevet henvist til en psykolog, men kan ikke få tilskud til behandlingen. Psykologen har ikke været i stand til at hjælpe ham, og Henrik Larsen er bange for, at det er for sent.
Han mener, det ville have gjort en markant forskel, hvis han var blevet tilbudt psykologhjælp i forbindelse med sin diagnosticering som epileptiker. Men der har ikke været fokus på de usynlige og psykiske konsekvenser af at leve med epilepsi.
En tidlig og løbende indsats for at hjælpe Henrik Larsen med de psykiske udfordringer ville have givet ham en langt større livskvalitet. Det er han ikke et øjeblik i tvivl om. Nu er han snart træt af at kæmpe og føler, at depressionen og sygdommen PNES kunne være undgået, hvis han havde fået hjælp.
Ønske om professionel hjælp
Han klarer sig igennem hverdagen med støtte fra familien. Selv om han bor alene, har han daglig kontakt med sine nære – det er nødvendigt. Henrik Larsen ville ønske, at der var en større støtte at hente i det offentlige system. En støtte, der måske kunne dæmme op for hans psykiske problemer.
.jpg)
