DSKS årsmøde 2019 – Fælles løsninger

Webinar
11. januar kl. 01.00 - 12. januar 2019 kl. 01.00
none

Årsmødet fokuserer på sammenhængsudfordringerne. Under overskriften Fælles løsninger vil Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren høre, hvad patienter, klinikere og politikere siger om det.

Det danske sundhedsvæsen er udfordret på at skabe sammenhængende patientforløb. Med afsæt i den øgede specialisering, ses patienterne i stigende grad af forskellige professionelle i forskellige organisatoriske enheder og på forskellige geografier.

Det udfordrer blandt andet patienternes oplevelse af sammenhæng, udvekslingen af informationer samt kontinuitet i relationer og ledelse. Sammenhængsudfordringerne forsøges ofte imødekommet med lokale (lappe)løsninger, som kan være ganske gode, men nationalt utilstrækkelige.

Og så kommer Christiansborgspolitikerne på banen og lover eller truer med store sundhedsreformer. Vil sundhedsreformer løse sammenhængsudfordringerne – og uden en grundlæggende analyse af, hvad der er problem og løsning?

Årsmødet fokuserer på sammenhængsudfordringerne. Under overskriften Fælles løsninger vil DSKS høre, hvad patienter, klinikere, politikere og eksperter siger om det – og prøve at identificere konkrete barrierer og løsninger ud fra fire perspektiver:

  • Styring og økonomi
  • Ledelse og organisering
  • Teknologi, data og jura samt
  • Patientens forløb på tværs

Information

Sted
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Fælles finansiering kan løse udfordringer med sammenhæng

Behandling i sundhedsvæsenet bør tage udgangspunkt i den enkelte patients særlige behov, men sådan er det ikke i dag, hvor regioner og kommuners økonomi ofte kommer til at stå i centrum for beslutningerne.

Det giver en manglende sammenhæng i patienternes forløb – et efterhånden velkendt problem, som der nu for alvor skal gøres noget ved.

Fælles finansiering er løsningen, mener Danske Patienter, der nu giver fire bud på, hvor det kan indføres, sammen med FOA, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejerråd.

Læs forslaget her.