Mødet med sundhedsvæsenet

Som pårørende er man en naturlig del af den sygdomsramtes liv, men ikke altid en naturlig del af behandlingsforløbet. Her er to ting, du skal overveje i kontakten med sundhedsvæsenet.

Tag del i behandlingen

Jo mere du ved om sygdommen, desto bedre kan du hjælpe. Derfor kan det være en fordel at indhente viden om sygdommen. Både for den syge, men også for dig selv, fordi du på den måde bedre kan indstille dig mentalt på forløbet. Du kan blandt andet søge viden gennem patientforeningerne, der ligger inde med en masse viden om de enkelte sygdomme og behandlinger.

Se oversigt over Danske Patienters medlemsforeninger

Hvis din pårørende ønsker det, og hvis du selv har overskuddet til det, er det en god idé, hvis du tager aktivt del i behandlingen: At du går med til så mange undersøgelser som muligt, at I er sammen om at forberede, hvad I vil gerne vil snakke med lægen om, at du stiller spørgsmål til lægen, hvis der er noget, du ikke forstår, og at du læser om sygdommen.

Du ligger inde med vigtig viden om patientens ønsker og hverdagsliv, som kan være med til at højne kvaliteten af behandlingen, hvis du bliver hørt af de sundhedsprofessionelle og inddraget. Desuden hører fire ører bedre end to – især ved de svære samtaler. 

Når du deltager i behandlingsforløbet, giver det dig også et bedre overblik over de ting, der kommer til at ske. Det gør forløbet mere trygt – og de praktiske udfordringer nemmere at håndtere.

Vær aktiv og direkte

Som pårørende er du ikke et naturligt fokus for sundhedsvæsenet – endnu i hvert fald. Det betyder, at du ofte selv skal markere dig, hvis der er ting, du gerne vil vide, og konsultationer, du gerne vil med til. Det er hårdt at skulle mase sig på, men det kan være en nødvendighed.

Mange steder i sundhedsvæsenet er man blevet bedre til både at inddrage den viden, pårørende har – og til at fokusere på at lytte til de pårørendes behov. Det er meget positivt, og det er en proces, der fortsætter. Men du kan være uheldig, og derfor er der nogle ting, du bør forberede dig på.

Gør det klart i begyndelsen af forløbet, hvad du ønsker og forventer – og bed eventuelt lægen eller sygeplejersken skrive det ned i journalen. Forbered dig på, at det nok er nødvendigt at gentage på et senere tidspunkt alligevel.

Gør det også klart for de sundhedsprofessionelle, hvilken rolle og hvilket ansvar du ønsker at have som pårørende – og hvad du helst vil være fri for. Husk i denne sammenhæng, at du er i din gode ret til at sige fra. Det er ikke sikkert, at du bliver spurgt, eller at de sundhedsprofessionelle selv bringer emnet på bane, men det skal ikke afholde dig fra at tage det op.

Dine behov kan ændre sig undervejs i sygdomsforløbet, og det er ikke altid, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på det. Selv om det kan være svært at bede om hjælp, som man måske tidligere har sagt nej til – eller pludselig sige fra over for ting, man før har sagt okay til – så er det vigtigt at gøre, for du kan ikke være sikker på, at sundhedsvæsenet tager det hensyn af sig selv.

Tema om pårørende

Danske Patienter har lavet et stort tema om pårørende.

Temaet viser, hvilke udfordringer pårørende møder i sundhedsvæsenet og præsenterer en række undersøgelser og tiltag.

Du kan også læse om nogle af de oplevelser andre pårørende har haft.

Du finder temaet her.

Her er de pårørende med i behandlingen

På Rigshospitalet i Glostrup inddrager afdelingen for blodpropper i hjernen med at inddrage de pårørende. Det giver både bedre behandling og skaber tryghed.

Du kan se en lille film om indsatsen her.