Funktionelle lidelser

​Patienter med svært definerbare fysiske symptomer skal have en grundig og specialiseret somatisk udredning. Først når denne er gennemført uden resultat, kan man overveje funktionelle lidelser.

​Patienter med svært definerbare symptomer af fysisk karakter skal tilbydes grundig og specialiseret somatisk udredning af deres symptomer i det lægefaglige speciale, hvor de hører til. Når en grundig udredning er gennemført uden resultat, kan overvejelserne om funktionelle lidelser indledes. 

Nogle patienter kan i forlængelse heraf have gavn af udredning med afsæt i fællesbetegnelsen funktionelle lidelser. Et sådant forløb må imidlertid ikke hindre adgang for patienterne til anden relevant behandling og må ikke begrænse patienternes adgang til ydelser og erstatning.

Danske Patienter mener, at: 
  • Anvendelsen af betegnelsen funktionelle lidelser risikerer at skygge over andre tilstande, der bør diagnosticeres jf. de respektive kriterier for de enkelte diagnoser under WHO’s diagnoseklassifikation.
  • Der er behov for et styrket somatisk udrednings- og behandlingstilbud på de sygdomsområder, hvor patienter i dag kategoriseres med en funktionel lidelse.
  • Psykologiske eller psykiatriske indsatser, herunder mestring af symptomer, kan være hjælpsomme for mange patienter. Den kognitive indsats kan således supplere anden somatisk behandling, men skal ikke være den dominerende behandlingsmetode.
  • Der bør forskes videre i årsagen til og behandling af de enkelte sygdomme, der i dag betegnes funktionelle lidelser, ligesom der er behov for at forske i effekten af den behandling, der gives under betegnelsen funktionelle lidelser.

Betegnelsen funktionelle lidelser anvendes om tilstande, hvor traditionel medicinsk udredning er kommet til kort. Når patienter oplever symptomer som for eksempel kronisk træthed, smerter, koncentrationsbesvær og føleforstyrrelser, og lægerne ikke kan fastslå årsagen hertil, bliver de i nogle tilfælde kategoriseret som havende en funktionel lidelse.

Betegnelsen risikerer at skygge over andre tilstande og dermed adækvat behandling. Nogle patienter oplever, at de bliver mødt med stigma, og at de dermed ikke får den hjælp, de har behov for. Det er ikke en holdbar situation for disse patienter. Det er endvidere problematisk, at patienter, der behandles for en funktionel lidelse, har svært ved at få tildelt sociale ydelser og erstatning. Det ses for eksempel i kommunerne ved betaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Behov for styrket somatisk udredning

Alle patienter skal have ret til en grundig udredning, som er i overensstemmelse med den højeste faglige standard. For patienter med symptomer, der er vanskelige at finde årsagen til, bør kravene til indholdet i og den tidsmæssige udstrækning af udredningen være endnu større. Flere oplever, at der bliver givet op alt for tidligt i forløbet. Dette forhold – kombineret med manglende kapacitet i de tværfaglige smertecentre – kan for nogle resultere i ikke-adækvat behandling.

Danske Patienter mener, at der er behov for en styrket somatisk udredning for en række sygdomme, som for hurtigt og på for spinkelt grundlag bliver kategoriseret som en funktionel lidelse. For Danske Patienter er det centralt, at der bliver foretaget en tilstrækkelig somatisk udredning inden for de relevante somatiske lægespecialer og eventuel diagnosticering jf. WHO’s anerkendte diagnoseklassifikation.

Den efterfølgende behandling kan enten foregå inden for de enkelte specialer og/eller i samarbejde med tværfaglige smertecentre, hvor både specialiseret og tværfaglig ekspertise er til stede, og hvor der kan gennemføres koordinerede og sammenhængende forløb. I forlængelse heraf bør kapaciteten på smertecentrene tilpasses behovet.

Kognitiv terapi kan være nyttig, men må ikke stå alene

Den dominerende behandlingsmetode for patienter med sygdomme, der i dag kategoriseres som funktionelle lidelser, er kognitiv terapi. Der er imidlertid ikke enighed om, at kognitive indsatser har positiv effekt som enkeltstående behandlingsform, når det kommer til sygdomme som blandt andet fibromyalgi og whiplash. Her bør man følge de gældende anbefalinger i nationale kliniske retningslinjer eller internationale guidelines inden for de enkelte diagnoser.

Kroniske smerter har ofte store psykologiske konsekvenser. Derfor kan mange smertepatienter have glæde af supplerende psykologisk og i visse tilfælde psykiatrisk behandling, herunder til bedre smertehåndtering. At anvende primært kognitive behandlingselementer er oftest utilstrækkeligt og risikerer at overse den viden, der ligger på det somatiske forskningsfelt.

Såfremt der forekommer en somatisk diagnose, skal behandling inden for det relevante lægespeciale iværksættes, inden behandling efter kategorien funktionelle lidelser – herunder isoleret ibrugtagen af kognitiv behandling – tages i brug.

Inden det konkluderes, at der ikke kan findes en løsning inden for det eksisterende somatiske område, og overvejelser om funktionelle lidelser dermed indledes, skal både patient og pårørende forstå og anerkende, at de relevante undersøgelser er gennemført.

Forskning i årsager og behandling er altid velkommen

Der er i de seneste år blevet forsket intensivt i funktionelle lidelser. Der mangler stadig viden på området, og derfor hilser Danske Patienter en fortsat forskningsindsats velkommen. Forskningen skal efter Danske Patienters opfattelse fokusere på at afdække årsager til og behandling af de symptomer, som patienterne oplever.

Sundhedsvæsenet skal være borgernært

Patienter skal mødes af en samlet indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov – og som ikke er påvirket af kassetænkning og kampe om ansvarsfordeling mellem sundhedsvæsenets aktører, mener Danske Patienter.

Læs mere her.

Det specialiserede sundhedsvæsen

Den tiltagende specialisering af sundhedsvæsenet er vigtig for at kunne levere den bedst mulige behandling, men den kræver et styrket fokus på sammenhængen i patientforløbet, mener Danske Patienter.

Læs mere her.