Dét siger forskningen om effekter af individuel brugerinddragelse

Inddragelse
none

Mere viden om sygdom, øget livskvalitet og færre indlæggelser. Det er nogle af effekterne af individuel brugerinddragelse, viser en litteraturgennemgang, som ViBIS står bag.

Der kan måles en lang række effekter af individuel brugerinddragelse. Det viser en systematisk gennemgang af 25 forskningsartikler, som ViBIS har foretaget.

De fleste effekter er patientoplevede, som for eksempel øget vidensniveau og forbedret livskvalitet. Det er oftest et resultat af, at man har brugt beslutningsstøtteværktøjer, forklarer Helga Sigmund, frivillig i ViBIS, der står bag litteraturgennemgangen:

Værktøjerne hjælper patienten med at træffe det rigtige valg i en konkret behandlingssituation, men ifølge litteraturen bidrager det altså til mere end dét.

Nogle studier peger på en række kliniske effekter, som for eksempel færre indlæggelser, færre screeninger og at patienterne bliver bedre til at følge lægens anvisninger om medicin. Et enkelt studie viser desuden, at man med fælles beslutningstagning kan nedsætte brugen af antibiotika.

Selvom der både er et sundhedsmæssigt- og et økonomisk potentiale i at inddrage patienterne i deres egen behandling, så viser litteraturen dog også, at der mangler evidens om langtidseffekterne.

Det er ikke fordi, der ikke kan ses effekter på længere sigt. Men det er sværere at undersøge og måle på, siger Helga Sigmund.

Artiklerne er udvalgt fra ViBIS’ litteraturdatabase, som indeholder mere end 200 artikler om brugerinddragelse – både på individuelt- og organisatorisk niveau. Se databasen her.

Hvad siger litteraturen om effekter af individuel brugerinddragelse?

ViBIS har foretaget en systematisk gennemgang af forskningen på området.

Læs resultatet her:

none