Hvem har ansvaret for patientens sundhed og helbred?

Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på kroniske sygdomme. Derfor er det vigtigt, at motion bliver en del af den patientrettede behandling.

Men hvem har egentligt ansvaret for, at patienter får dyrket motion og spiser sundt? Det stiller store krav til den enkelte at lindre symptomer ved kronisk sygdom og forebygge yderligere sygdom gennem fysisk aktivitet. For at være fysisk aktiv kræver naturligt, at patienten selv tager del i behandlingen.

En undersøgelse fra Gallup, bragt i Berlingske Tidende, viser, at et stort flertal af danskerne accepterer et krav om, at patienter selv skal medvirke til at gøre lægernes arbejde mere effektivt.

Men blandt de adspurgte er det vigtigt, at motion som en del af et behandlingsforløb ikke udelukkende bliver overladt til patienten selv. For det er ikke alle patienter, der på alle tidspunkter i deres sygdomsforløb, er i stand til at tage et sådant ansvar. Bliver der ikke taget højde for det, er der en stor risiko for, at patienten ikke har overskud til at ændre livsstil og bare ender med at få det værre.

Dialog med sundhedsprofessionelle

Det er afgørende, at den patientrettede forebyggelse sker i tæt dialog med sundhedsprofessionelle. Det sikrer en faglig og sikker plan for forebyggende motion for den enkelte patient og sikrer, at forløbet er tilpasset den enkeltes evner og overskud.

Når en patient bliver inddraget i forebyggelse af yderligere sygdom med fysisk aktivitet, bør den alment praktiserende læge være primus motor. Det sikrer igen en ordentlig plan, der bygger på faglighed.

Det mener danskerne om sundhed

Mandag Morgen har i samarbejde med TrygFonden offentliggjort rapporten Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne i 2017, der undersøger danskerne syn på sundhed og forebyggelse af sygdomme.

Danskerne mener overordnet set, at sundhed handler om andet end at undgå det, der er usundt. Det handler også om at have det godt og nyde livet. Én usund vane skiller sig dog ud: Rygning. Det mener størstedelen, at man bør undgå, hvis man vil leve et sundt liv.

De fleste danskere mener, at man selv har et ansvar for at leve et sundt liv, men de forventer alligevel, at det offentlige skaber de rammer, der gør det muligt. For eksempel i forhold til prisen på sunde fødevarer.

Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 5.000 danskere. Rapporten skal give politikerne et udgangspunkt for planlægningen af den fremtidige forebyggelsesindsats i Danmark.

Stigende sundhedsskepsis

Selvom danskerne overordnet set mener, at det offentlige spiller en vigtig rolle, når det gælder befolkningens sundhed, så er der en stigende tendens til, at danskerne mener, at det kan blive for meget. 58 procent har i undersøgelsen erklæret sig enige i, at "samfundet er præget af sundhedshysteri" – en stor stigning fra en lignende undersøgelse i 2011, hvor tallet var 37 procent.

Flere danskere synes også, at det er blevet svært at skelne mellem sandt og falsk på sundhedsområdet, ligesom der er en stigende skepsis over fagkundskabens forudsætninger for at udtale sig om sund livsstil.

Undersøgelsen peger også på, at der er en skyggeside i sundhedsdebatten: Dem, der fremstår usunde og har usunde vaner, bliver der set ned på, mens samfundet belønner dem, der lever sundt.

Du kan læse hele rapporten her.