Bæredygtig brugerinddragelse

Alt for ofte bliver inddragelse nice-to-do og ikke need-to-do i et presset sundhedsvæsen, hvor overbelægning, ulighed og manglende koordinering på tværs fylder hverdagen. Men inddragelse af patienter og pårørende kan netop være med til at løse nogle af de konkrete, lokale udfordringer, hospitalerne står over for.

Derfor har ViBIS sammen med fem hospitaler undersøgt, hvordan man på ledelsesniveau kan få inddragelse tænkt ind som et strategisk redskab i udviklingen af hospitalet – og hvordan de ansatte kan få det ind under huden, så det er en naturlig del af deres praksis. Projektet er støttet af TrygFonden med to millioner kroner.

Positive erfaringer

Der er lavet en længere erfaringsopsamling efter projektets afslutning, til alle, der vil prøve kræfter med brugerinddragelse.  Læs erfaringerne fra projekt Bæredygtig Brugerinddragelse.

12 anbefalinger til bæredygtig brugerinddragelse

På baggrund af de samlede erfaringer fra de fem hospitaler, er der lavet 12 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan skabe bæredygtig brugerinddragelse:

1. Inddrag brugerne tidligt – og hele vejen
2. Formålet med at inddrage brugerne skal være tydeligt
3. Alle bør udforske virkeligheden
4. Ledelsen skal committe sig
5. Find en brændende platform
6. Projektgruppen skal være kompetent i brugerinddragelse
7. Tværfaglighed er bedst
8. Skab fælles forståelse af begrebet brugerinddragelse
9. Sæt gang i storytelling
10. Vær systematisk og metodestringent
11. Gør det enkelt
12. Understøt indsatsen med data og evidens

Læs de 12 anbefalinger med uddybende forklaring

Fem hospitaler er med

Hvert hospital har i projektet valgt en lokal udfordring – en såkaldt brændende platform – og de har på forskellig vis inddraget brugerne i løsningen. Læs mere om hvert enkelt hospitals indsats herunder:

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital har siden 2014 arbejdet med at implementere metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Formålet med deres deltagelse i projektet var at få udbredt metoderne til endnu flere afdelinger.

12 kliniske afdelinger har deltaget i fælles udviklingsforløb for brugerstyret behandling og fælles beslutningstagning. Der er udviklet undervisningsmateriale og drejebøger på centralt niveau, som de deltagende afdelinger har fået præsenteret på fælles undervisningsdage.

De enkelte afdelinger har udviklet egne drejebøger for virkelighedsudforskning, herunder interviewguides med videre. Nogle afdelinger har udviklet prototyper på støtteværktøjer, som understøtter inddragelse af den enkelte patient.

Patienter og pårørende har været inddraget i udvikling af de lokale indsatser på forskellig vis. For eksempel har seks afdelinger gennemført virkelighedsudforskning, hvor patienter og pårørende har deltaget i brugerdialog og interviews.

Sydvestjysk Sygehus

Sydvestjysk Sygehus ville med projektet skabe mere tidstro dokumentation og blive mere systematiske i inddragelsen af patienterne, så man kan mindske risikoen for fejl, undgå spild og skabe bedre arbejdsmiljø for klinikerne.

To afdelinger Fælles Akut Modtagelse og Palliativt Afsnit har deltaget som testafdelinger. På begge afdelinger har der været afholdt tværfagligt kick-off for klinikerne, hvor der var patienter og pårørende med, som medvirkede i en form for brugerdialog i løbet af workshoppen.

Afdelingerne har efterfølgende udviklet og afprøvet arbejdsgange, der kan understøtte, at dokumentationspraksissen på hospitalet bliver både korrekt, tidstro og ikke mindst patientinddragende.

Det gøres blandt andet ved, at der dokumenteres tidstro med patienten på stuen, at der spørges åbent og eksplicit, hvad der er vigtigt for patienten og at samtalen afrundes med en opsummering af, hvad man har dokumenteret og aftalt ved samtalen, så man sikrer, at man har en fælles forståelse af, hvad man har aftalt.

Psykiatrien i Region Nordjylland

Det er kritisk for psykiatrien i Region Nordjylland at reducere anvendelsen af tvang i fremtiden, fordi tvang berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder – nemlig retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet. Målet for projektet har derfor været at samskabe interventionen til at forebygge anvendelsen af tvang på intensive psykiatriske sengeafsnit, hvor tvang oftest finder sted.

Patienter og personale fra to intensive psykiatriske sengeafsnit i Brønderslev og et sengeafsnit i Ålborg har deltaget i projektet. Indsatsen bestod i udvikling og test af tre konkrete interventioner, der hver især sigtede mod at forebygge anvendelsen af tvang gennem brugerinddragelse. Dette har resulteret i følgende interventioner beskrevet som Koordinering med patienten, Tryghedsstjernen og Mestringskompasset.

Interventionerne er testet og aktuelt i gang med at blive implementeret, men det er svært at måle på effekten, da tvang er et komplekst fænomen og fordi indsatsen kører sideløbende med andre indsatser, der også skal nedbringe tvang. Erfaringen fra projektet er dog, at det øgede fokus på brugerinddragelse og brugerinddragende metoder, har bidraget positivt til at engagere patienterne i deres egen behandling og til at styrke samarbejdet mellem patienter og personale.

Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Bispebjerg-Frederiksberg Hospital har arbejdet med at nedsætte et patient- og pårørenderåd, som kan bidrage med patientperspektivet i udviklingsprocesser på hospitalet.

I projektet har de udviklet og afprøvet forskellige modeller for, hvordan man kan spørge patienterne til råds – for eksempel en postkassemodel og en pop-op-model. Hospitalet valgte at fokusere på at videreudvikle pop-op-modellen.

Pop-op modellen giver umiddelbare tidstro erfaringer og ideer fra patienter på et givent emne. De to lokale projektledere for projektet stillede sig op i et venteområde og stillede spørgsmål til de patienter, der var til stede, og som havde lyst til at deltage.

På grund af Covid-19 var det oplagt at bruge modellen på et projekt om videokonsultationer. Der blev udviklet en spørgeguide sammen med klinikerne, og en af tovholderne ringede patienterne op i umiddelbar forlængelse af deres konsultation. Det har givet viden om, hvordan patienterne oplever at holde samtale på distancen og gjort det muligt for hospitalet at tilpasse indsatsen efter patienternes behov.

Nykøbing F. Sygehus

Nykøbing F. Sygehus har et ønske om at nedbringe overbelægningen på deres medicinske afdeling. Indsatsen i projektet blev derfor at optimere målsamtalerne ved at afholde dem tidligt i forløbet, og samtidig vægte inddragelse af patient og pårørende højt.

Afdelingen har oplevet, at mange pårørende har været udfordret i forhold til at kunne deltage i en målsamtale inden for få dage, for eksempel på grund af arbejde eller lange afstande, hvilket har medført, at en del samtaler er blevet placeret tættere på udskrivelsen end indlæggelsen.

Der har været fokus på tidligt efter indlæggelsen at planlægge målsamtalen. Afholdelse af målsamtaler er blevet højt prioriteret og bakket op af såvel afdelingsledelsen som afsnitsledelsen. Fokus på invitation, forberedelse og inddragelse af pårørende har betydet, at der er skabt ændringer i arbejdsgange og arbejdsfunktioner, hvor blandt andre social- og sundhedsassister har fået nye opgaver.

I processen har hospitalet inddraget både patienter, pårørende og klinikere tidligt gennem virkelighedsudforskning, som blev gennemført i form af observation af praksis, og gennemførsel af interviews med patienter, pårørende og klinikere.

Herudover gennemførte klinikerne i plejegruppen interviews med hinanden omkring deres praksis af målsamtaler og identificerede elementer, der hæmmer og fremmer gode målsamtaler. 

Patienter og pårørende har desuden været inddraget i de prøvehandlinger, der er foregået undervejs i udvikling og test af konceptet.

Videoer med deltagere fra projektet