Henrik Ib Jørgensen

Henrik Ib Jørgensen er direktør i Muskelsvindfonden. Han blev valgt ind i Danske Patienters forretningsudvalg den 25. april 2024.

Henrik Ib Jørgensen har været direktør for både Muskelsvindfonden og Muskelsvindfondens ferie-, sport- og konferencecenter, Musholm, siden 2007.

Henrik Ib arbejder for visionen 'Plads til forskelle' i samfundet. Hans indsats i Muskelsvindsfonden fokuserer på udvikling og implementering af 'Plads til forskelle' som strategisk mindset, styrkelse af Muskelsvindfondens aktivistiske profil og udvikling, fundraising og udbygning af Musholm. 

Henrik Ib er uddannet HD(O) i strategisk ledelse og virksomhedsudvikling ved Copenhagen Business School.