Færre penge til uafhængig forskning er problematisk
Årets fordeling af forskningsreserven er en reel beskæring af den uafhængige kliniske forskning, mener Danske Patienter.
69 millioner kroner. Så meget er der skåret i støtten til Den Frie Forskningsfond sammenlignet med sidste års fordeling af forskningsreserven.
Det er bekymrende, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter, til Altinget.dk
Med beskæringen i det frie forskningsområde er der nemlig færre penge til at forske i eksempelvis udtrapning af behandling, medicinske cocktail-effekter eller brugen af psykologbehandling kontra medicin.
Altså områder, hvor industrien ikke har et økonomisk incitament til at finansiere forskningen, siger Morten Freil og understreger, at lægemiddel- og medico-industrien ikke kan klandres for at gå uden om nogle forskningsfelter, fordi deres forskning skal munde ud i produkter, der kan sælges og dermed dække forskningsudgiften.
Ud af forskningsreserven på i alt 3,1 milliarder kroner har Innovationsfonden til gengæld fået en større bevilling i år.
Selvom det er udmærket, at man prioriterer midler til, at Innovationsfonden kan støtte lovende life science-projekter, så vil der mangle penge til vigtig grundforskning, mener Danske Patienter, som bakkes op af Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningens forskningsudvalg.
De påpeger begge, at der for eksempel vil mangle midler til at forske i de mange standardydelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, og at man får evalueret den medicin, som allerede er i brug.
