Ledelsen har også et ansvar, når der sker fejl

Høringssvar
ledelse sundhed

Fejl i behandlingen er ikke altid den enkelte læge eller sygeplejerskes skyld. Ledelsen har også et ansvar for at sikre optimale rammer og en sund læringskultur, mener Danske Patienter.

De seneste år har der været flere sager, hvor sundhedspersonale har udtrykt bekymring over arbejdsforholdene på især hospitaler. De føler sig for pressede, og det har resulteret i, at der er begået fejl i behandlingen af patienter.

Danske Patienter har tidligere opfordret til, at man sikrer bedre rammer for, at ansvaret for fejl i højere grad bliver placeret organisatorisk – i stedet for at ramme den enkelte medarbejder.

Med en ny lovændring bliver dette muligt – og det glæder Danske Patienter.

Skal styrke patientsikkerheden

Ændringen betyder blandt andet, at arbejdsgiverne har pligt og ansvar til at organisere og tilrettelægge behandlingsstederne på en måde, der både styrker patientsikkerheden og de enkelte sundhedspersoners mulighed for at overholde deres forpligtelser.

Danske Patienter mener, at ændringen tydeliggør, at det er vigtigt med et vedvarende ledelsesmæssigt ansvar for og fokus på sammenhæng i sundhedsvæsenet – og på patientsikkerhed i arbejdstilrettelæggelse såvel som drift.

I den forbindelse opfordrer Danske Patienter til, at man styrker det organisatoriske tilsyn, og at der kommer mere fokus på supervision og organisatorisk læring.

Læs høringssvaret her.

De samme fejl bliver begået igen og igen

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Det er dybt bekymrende, at vi ser de samme fejl år efter år, mener Danske Patienter. I 2014 viste tal, at de samme fejl gik igen som for 10 år siden.

Fejlene har alvorlige konsekvenser, nogle af dem fører til varige skader og dødsfald, og derfor er det nødvendigt med fokus på, hvordan fejlene kan undgåes.

Læs mere her.