Nye tal: Dårligere trivsel blandt elever med diagnoser
Elever med en kronisk sygdom har dårligere trivsel i folkeskolen end deres klassekammerater, viser ny undersøgelse. Resultatet bør få skolerne til at øge fokus på sygdom, mener Danske Patienter.
Flere skoleelever med diagnoser sidder alene tilbage i klassen, når uret ringer ud til frikvarter. De har det dårligere socialt og bliver oftere mobbet end deres raske klassekammerater. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt trivslen blandt skoleelever med kronisk sygdom.
Undersøgelsens resultater overrasker en af forskerne bag projektet:
Vi er ikke overraskede over, at børn og unge med diagnoser ikke har trivsel, som er på niveau med jævnaldrende uden diagnose, men vi er overraskede over, at så mange rapporterer, at de på mange parametre har en dårligere trivsel, siger Camilla Schmidt Morgen, der er strategisk leder for børneforskning på Statens Institut for Folkesundhed.
Især elever med en psykisk diagnose føler ikke, at klassekammeraterne accepterer dem, eller at læreren tager hensyn til deres behov. Men de elever, der både har en fysisk og psykisk diagnose, har det allerværst.
De trives markant dårligere, siger Camilla Schmidt Morgen.
Sygdom er ikke på skoleskemaet
En af årsagerne til, at elever med diagnoser trives dårligere i skolen kan skyldes, at både lærere og de raske elever mangler kendskab til, hvad det vil sige at have en kronisk sygdom. Kun hver sjette elev med sygdom angiver i undersøgelsen, at deres lærer kender til deres diagnose – og blot halvdelen af alle elever svarer, at der i en undervisningstime er blevet talt om kronisk sygdom.
Ifølge Danske Patienter er det bekymrende, at sygdom fylder så lidt på skoleskemaet, når der i hver klasse sidder omkring fire elever med en diagnose.
Den her undersøgelse slår fast, at skolerne bør have øget fokus på trivslen for børn med sygdom. Mistrivsel kan føre til fravær, skolevægring og dårligere fagligt udbytte, som forfølger børnene langt ind i voksenlivet, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
Danske Patienter ved fra egne undersøgelser, at lærerne efterspørger viden og redskaber til at hjælpe elever med kronisk sygdom.
Der findes masser af viden og konkrete redskaber, som kan understøtte, at elever med sygdom får en god skolegang. Men kronisk sygdom er ikke et fast indsatsområde på alle skoler, som for eksempel mobning og sorg, og derfor bliver det ikke brugt systematisk i praksis. Det vil være et oplagt sted at starte, siger Morten Freil.
Danske Patienter har med støtte fra Egmont Fonden udviklet redskaber, der skal hjælpe lærere med at håndtere de udfordringer, som elever med kronisk sygdom møder i skolen.
Redskaberne er udviklet i samarbejde med børn, der selv har en diagnose, og er frit tilgængelige for alle på www.skoleformig.dk
Det viser undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på et elektronisk spørgeskema blandt 1.200 skoleelever mellem 5.-10. klasse. Det er en del af projektet Trivsel på Trods, som er støttet af Egmont Fonden.
Spørgsmålene handler om helbred og trivsel – både i forhold til skolen, fritiden og i hjemmet. Den viser blandt andet:
- Færre elever med diagnose trives godt i skolen end elever uden diagnose. Færre kan koncentrere sig, og færre er sammen med venner i pauserne, deltager i udflugter, og færre er aktive i idræt.
- Færre elever med en psykisk diagnose føler, at der er rart at være i skolen, og at de andre elever accepterer dem, som de er – og færre føler, at lærerne tager hensyn til dem.
- 15 procent af elever med en psykisk diagnose føler, at venner undgår at tale om diagnosen.
- Næsten en tredjedel af eleverne med både en fysisk og mental diagnose synes, at de går glip af ting på grund af deres diagnose.
- Seks procent har modtaget sygeundervisning og 33 procent har fået hjælp af skolen til at indhente det faglige efter fravær.
