”Uvidenhed skal tales ihjel”
Julie Koefoed husker tiden i folkeskolen som svær og udfordrende, fordi kammeraterne ikke forstod hendes situation. Derfor er hendes råd til andre, at man skal være åben om sin sygdom.
Det kan være en stor mundfuld, når man som barn lider af en sygdom. Og det bliver ikke lettere, hvis man mangler forståelse fra klassekammerater og lærere. Derfor er det ofte en god ide at fortælle andre om, hvad sygdommen betyder for ens hverdag.
Kan man stadig være med til de samme ting, som man plejer? Og hvorfor skal man nu pludselig have hjælpemidler eller tage medicin, mens man er i skole? Der kan være mange spørgsmål, der presser sig på fra klassekammeraterne, når man som barn bliver ramt af en sygdom.
Det ved Julie Kofoed alt om. Julie fik som barn konstateret gigt, og er i dag aktivt medlem af netværket Unge Patienter. Her arbejder hun for at få sat fokus på unge patienters vilkår og for at sikre de bedste muligheder for et liv med og efter sygdom.
En udfordrende tid
Selv om Julie for længst er gået ud af folkeskolen, husker hun stadig tiden på skolebænken tydeligt – for den var svær og udfordrende. Hun fortæller, hvordan hun især oplevede at mangle forståelse fra både klassekammerater og lærere.
Vær åben omkring sygdommen
På trods af, at det har været hårdt, ved Julie nu, at man kan klare sig godt, selv om man hver dag tager en sygdom med i skole. Hun er heller ikke i tvivl om, hvilket råd hun vil give til de børn, der hver dag går i skole med en sygdom i rygsækken: De skal ikke være bange for at åbne op og fortælle om deres sygdom.
At fortælle om sin sygdom
Skole for mig har samlet en række særlige emner, der knytter sig til det at leve med en kronisk eller langvarig sygdom.
Men hvordan tackler man det som lærer eller pædagog, når et barn i klassen skal fortælle om sin sygdom.
Gigt og motionsdag?