Vejledning for sundhedsklynger bør have mere fokus på inddragelse af patienter
Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning for sundhedsklynger, samarbejdsudvalg og sundhedsaftaler er et godt udgangspunkt for sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenet.
Den nye klyngestruktur skal sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet. Danske Patienter er dog bekymrede for, om rammerne til at indfri sundhedsklyngernes gode intentioner er tilstrækkelige.
Det er blandt andet vigtigt at sikre, at der ingen lovmæssige hindringer er for det tværkommunale- og tværsektorielle samarbejde, der skal sikre bedre forløb for patienterne.
Danske Patienter efterlyser derfor som nævnt i tidligere høringssvar fælles midler under fælles ledelse til indsatser i sundhedsklyngerne for målgruppen af patienter/borgere, der har forløb på tværs af sektorerne. Dette vil være en væsentlig driver for at få de gode visioner og intentioner om stærkere sammenhæng og kvalitet omsat til virkelighed, skriver Danske Patienter i høringssvaret.
Se også: Masterclass i Facilitering af brugerinddragelse i sundhedsklyngerne og PIU
Deling af data på tværs af sektorer
Det er positivt, at vejledningen beskriver, hvordan data skal gøres tilgængelig for – og brugen af – sundhedsklyngerne. Det er stadig en stor udfordring at dele data på tværs af behandlere og sektorer, og der er behov for at finde holdbare løsninger, så der kan sikres adgang til relevante data. Dette er også noget, som patienterne finder vigtigt.
Vi skal i den forbindelse bemærke, at det er veldokumenteret, at patienter gerne vil dele data med de sundhedsfaglige aktører, der er involveret i deres forløb, og at patienter også gerne vil stille anonymiserede data til rådighed for bl.a. læring og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, skriver Danske Patienter i høringssvaret.
Mere organisatorisk inddragelse
Danske Patienter savner klare og ambitiøse rammer for inddragelse af patienter og pårørende i de nye sundhedsklynger. Det er tydeligt, at intentionen har været at inddrage dem i den nye struktur, men hvordan det skal gøres, står i det uvisse.
Derfor mener Danske Patienter, at det denne del skal tydeliggøres, så det bliver nemmere for de enkelte klynger og samarbejdsudvalg at sikre de bedste rammer for inddragelse.
(...) Meningsfuld inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsklyngerne indebærer, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at understøtte en systematisk og reel inddragelse – herunder bl.a. at der tilknyttes personale med kompetencer i at facilitere inddragelsesprocesser, at anvendelsen af brugernes viden dokumenteres løbende, og at der etableres uddannelsesprogram for brugerrepræsentanter, så de føler sig bedre klædt på til at løfte opgaven, skriver Danske Patienter i høringssvaret.
Almen praksis vil spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen
Som følge af sundhedsvæsenets udvikling med færre og mere specialiserede sygehuse og kortere indlæggelsestider, vil det primære sundhedsvæsen og almen praksis i fremtiden skulle varetage flere patienter – alt imens der forventes en stigning af patienter med sygdom og mere komplekse problemstillinger.
Det kan blive en udfordring – særligt i yderområder, hvor det er svært at rekruttere og fastholde læger. Derfor må der tænkes i modeller, der kan styrke lægedækningen, skriver Danske Patienter i et høringssvar omhandlende vejledning om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis.
Det kan blandt andet være en ændring i incitamentsstrukturen for aflønning i yderområderne, men der er også behov for at arbejde mere målrettet og innovativt med udvikling af flere forskellige organisationsformer, skriver Danske Patienter i høringssvaret.
Det er positivt, at vejledningen lægger vægt på at styrke sammenhængen mellem kommuner og almen praksis med det formål, at patienterne får et sammenhængende forløb. Vejledningen bør derfor også opfordre til, at praksisplanen beskriver, hvad de konkrete forventninger er til læger og regioner for, at det kan lykkes.
