Ulighed i sundhed
Lige adgang til behandling skal være en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. Det må aldrig være penge, adresse eller sygdomsbyrde, som afgør, hvilken kvalitet i behandling man har adgang til.
Patienter har i dag ikke lige adgang til sundhedvæsenet. I dag får nogle patienter et ringere behandlingstilbud og har dårligere effekt af sundhedsvæsenet – alene på grund af deres uddannelsesniveau, hvor de bor eller deres sygdomsbillede.
Ulighed har ikke en enkelt årsag men er multifaktoriel. Men vi ved, at sundhedsvæsenet selv producerer en del af uligheden, og det skal der ændres på.
Man ved i dag, at mennesker med kort eller ingen uddannelse både har dårligere adgang til og effekt af sundhedsvæsenets ydelser. Eksempelvis viser undersøgelser, at langt flere patienter med lav indkomst og kort uddannelse har svært ved at forstå den information, de får om deres sundhed og behandling, end patienter med høj indkomst og lang uddannelse har.
Det samme gælder for mennesker med flere sideløbende diagnoser (multisygdom) – de har ringere udbytte af sundhedsvæsenets indsats end mennesker med én diagnose. Undersøgelser peger på, at siloorganiseringen af sundhedsvæsenet forstærker deres sygdomsbelastning, fordi de har en stor opgave i at sikre koordinering og sammenhæng mellem de forskellige specialer og de aktører på tværs af sektorgrænser, de har kontakt med.
Sundhedsvæsenet er i dag organiseret med flere tilbud tæt på de store byer. Patienter i udkantsområder har derfor generelt dårligere adgang til sundhedvæsenet. Eksempelvis er der mangel på læger i nogle yderområder, og næsten halvdelen af landets praktiserende speciallæger er i Nordsjælland. Desuden er kommunale tilbud meget forskellige, herunder er der også ulighed mellem sygdomsgrupper, som betyder, at ikke alle patienter i små sygdomsgrupper ikke møder det rette kompetenceniveau.
Den lige adgang skal styrkes
Danske Patienter arbejder derfor for at styrke den lige adgang til og effekt af sundhedsvæset. Sundhedsvæsenet skal organiseres, så man sikrer en ensartet geografisk dækning af sundhedstilbud. Det kræver forskellige løsninger tilpasset lokale forhold, herunder telemedicinske løsninger og centrale styringsmekanismer, som sikrer udkantsområderne.
Sundhedsvæsenet skal kunne tilpasse behandling ud fra den enkeltes behov. Inddragelse af patienter og pårørende skal være en del af retningsgivende standarder for praksis, hvor patienters behov og præferencer systematisk afdækkes og bruges til at planlægge og beslutte behandling.
Sundhedsvæsenet skal organiseres ud fra princippet om, at det er sundhedsvæsenet, som skal organiseres sig omkring den enkeltes forløb, i stedet for at det er patienterne og deres pårørende, som skal løbe spidsrod mellem sundhedsvæsenets forskellige aktører.
Inddragelse kan mindske ulighed
ViBIS har sammen med Københavns Kommune gennemført et projekt, der skal mindske ulighed i sundhed. Nøglen er brugerinddragelse.
Projektet har haft samlet syv konkrete anbefalinger:
- Skab en fælles forståelse af, hvad brugerinddragelse betyder i den aktuelle kontekst.
- Introducer medarbejderne til teorierne bag brugerinddragelse, men tag udgangspunkt i praksis og gør det relaterbart for den enkelte.
- Fastlæg jeres mål med brugerinddragelse og vælg metoder derefter
- Involver brugerne i hele forløbet.
- Understøt brugerne I at være involveret.
- Vær åben – selv eksperter kan blive bedre.
- Evaluer og vær klar til at gennemføre eventuelle ændringer.
