Finanslov truer rådgivning til patienter
SKAT mangler penge. Derfor fjerner man patientforeningernes mulighed for at få refunderet momsen på ting og ydelser, de køber. Det er midler, som foreningerne benytter til at give patienter og pårørende gratis og uafhængig rådgivning.
Det får store konsekvenser. Sådan lyder det fra patient- og pårørendeforeningerne i Danmark, der står til at miste vigtige midler, når regeringen fjerner deres mulighed for at få refunderet momsen på de ydelser og ting, foreningerne køber for at kunne hjælpe patienter og pårørende.
Pengene svarer i gennemsnit til omkring to procent af foreningernes budgetter – og selv om det ikke lyder af meget, så løber det op. Og netop momspengene er frie midler, som foreningerne bruger til at give gratis og uafhængig rådgivning og støtte til nogle af de mest udsatte i samfundet.
Det er virkeligt fatalt, det der sker her. Mange af vores medlemsforeninger har ikke så mange penge at flytte rundt på. De skal så forsøge at finde finansiering et andet sted – men det er et problem, for de penge, man kan søge i fonde og lignende, er ofte meget stramt bundet til helt konkrete projekter. Det er ikke midler, man kan bruge til foreningernes grundfunktion: Den frie rådgivning og støtte, siger formand Camilla Hersom fra Danske Patienter.
Store krav – ingen penge
Patient- og pårørendeforeningerne løfter en vigtig opgave for samfundet. De tager sig af danskere, der grundet sygdom er i virkelig svære situationer. De rådgiver dem om alt fra håndtering af sygdommen og balance i familielivet til deres rettigheder i systemet.
Det har betydet meget for mig at få den støtte, som Ulykkespatientforeningen har givet mig. Jeg var i en hård situation efter et alvorligt trafikuheld og havde svært ved at gennemskue mine muligheder og rettigheder i forhold til job og støtte fra kommunen. Og jeg havde ikke råd til at betale en privat advokat til at hjælpe mig. Jeg har også fået hjælp til at håndtere svære situationer, hvor jeg enten er blevet meget vred eller ikke har kunne forstå, hvorfor systemet er bygget op, som det er. Man føler sig meget ramt, når ens liv bliver vendt på hovedet på den her måde, siger Peter Kepp Knudsen på 32 år og understreger, at det betyder meget, at der er et sted at gå hen, hvor man er på patientens side.
Fra politisk hold forventer man, at patient- og pårørendeforeningerne løfter netop denne opgave. Samtidig stiller man skarpe krav til foreningernes uafhængighed. Og der er ingen lignende tilbud i det offentlige, så patienter og pårørende bliver dårligt stillet, hvis pengene ryger.
Det virker for mig som et helt skørt sted at skære. Så mange penge er der heller ikke tale om, men netop disse penge er så afgørende for foreningerne derude. Nogle af vores medlemsforeninger vil få rigtigt svært ved at opretholde deres rådgivningsfunktioner. Og det rammer patienterne og deres pårørende hårdt. Det er simpelthen grotesk, siger Camilla Hersom.
Rådgivning begrænses
Konkret betyder sparemanøvren, at flere foreninger må fyre personale, der varetager vigtige opgaver.
For os vil konsekvensen være, at vi må fyre vores socialrådgiver, der i forvejen arbejder på deltid. Det betyder, at der ikke vil være nogen til at besvare rådgivningstelefonen i tre af ugens dage, siger direktør Morten Lorenzen fra Hjerneskadeforeningen.
I Gigtforeningen modtager man årligt 7.000 opkald på rådgivningstelefonen – og 1.000 frivillige landet over arbejder med at oplyse og vejlede gigtramte og deres familier.
De her midler går direkte til at løfte vores kerneopgave. Det kræver ikke alene hænder, men også de helt rette kompetencer, at rådgive de mange tusinde, der ringer ind hvert år. Jeg er bange for, hvad det her vil betyde for de gigtramte borgere, understreger direktør Mette Bryde Lind fra Gigtforeningen.
En ny pulje
Af finansloven fremgår det, at man i stedet for momsrefundering vil oprette en pulje på en tredjedel af beløbet, som foreningerne kan søge midler fra.
Der er ingen, der ved, hvordan man tænker at skrue denne pulje sammen. Men beløbet er meget mindre end før – og det er jo ikke kun patient- og pårørendeforeninger, der rammes her. Det er også en række andre godgørende organisationer, så jeg er voldsomt bange for, at der ikke vil være penge nok, siger Camilla Hersom og tilføjer:
Sundhedsvæsenet er presset på så mange områder, at jeg har svært ved at forestille mig, hvem der vil påtage sig den vigtige opgave med at rådgive og hjælpe patienterne og deres familier, hvis foreningerne må melde pas. Det kan i værste tilfælde betyde, at vi ender med patienter, der enten får psykiske følgevirkninger af deres sygdomme eller på anden måde bliver dårligere. Jeg har svært ved at se, hvordan dét kan være en økonomisk fordel for samfundet.
Kontakt
Finanslovsudspil er dybt bekymrende
Regeringens finanslovsudspil for 2018 rummer ikke den tiltrængte økonomiske håndsrækning, som det hårdt pressede sundhedsvæsen har behov for.
Danske Patienter er bekymrede for det nye finanslovsudspil, som regeringen fremlagde den 31. august. Selv om udspillet indeholder en ekstra bevilling på 500 millioner kroner, betyder produktivitetskravet, at sundhedsvæsenet årligt skal producere to procent mere. Det svarer reelt til, at der skal spares halvanden milliard. det er uholdbart.
Folketinget skal hjælpe Lisbeth, Poul og Astrid
Lisbeth er 58 år. Hun har diabetes og sclerose – og så er der også noget med, at højre arm driller. Måske er det gigt.
Lisbeth har brug for at se sin egen læge, hun går til genoptræning i kommunen – og hun skal også jævnligt besøge speciallægerne i ambulatoriet. Men hun er heldig, for hun bliver behandlet for sclerose og diabetes på det samme hospital. Ikke på den samme afdeling, selvfølgelig – men på det samme hospital. Desværre stopper Lisbeths held her.
Vores formand Camilla Hersom har skrevet et debatindlæg til Altinget.dk med tre ønsker til Folketinget.
