Ny undersøgelse: Patienter sætter ord på unødvendig behandling
Dobbelte prøver og undersøgelser, rutinekontroller og gentagne besøg er noget patienter gerne ville være foruden. Det viser ny undersøgelse, som organisationen Vælg Klogt står bag. Mantraet om at spørge patienterne, holder stadig.
Hvorfor skal jeg rejse en time hver vej for en samtale, der varer 5 minutter? Hvorfor skal jeg have taget den samme blodprøve med få dages mellemrum, kan den samme ikke bruges? Og; Hvorfor er der ikke sted tættere på min bopæl, hvor jeg kan hente min medicin?
Disse spørgsmål kunne patienter med rette stille sundhedsvæsenet. Det er eksempler på noget som patienter og pårørende oplever i deres kontakt med sundhedsvæsenet, nemlig noget der er overflødigt. Noget, der føles som spild af energi og tid – både deres egen tid, systemets eller lægens tid, men også tid, hvor man selv har taget fri fra arbejde eller tid som en ven eller et familiemedlem bruger på at tage med som støtte.
En ud af fire har oplevelser med noget unødvendigt
I rapporten ”Når mere ikke er bedre”, der bygger på en ny undersøgelse, som organisationen Vælg Klogt har lavet, fortæller patienter og pårørende om oplevelser med unødvendig behandling og kontakt med sundhedsvæsenet man helst havde undgået.
I rapporten kan man læse, at helt op til én ud af fire oplever noget unødvendigt i deres kontakt med sundhedsvæsenet. De typer af kontakt, patienter og pårørende gerne ville være foruden, fordeler sig på seks forskellige områder.
Her er nogle udvalgte eksempler:
Unødvendigt fysisk fremmøde
Jeg fik fjernet en blodprop i hjertet og indsat to stents i to kranspulsårer i Aalborg. Så blev jeg indkaldt til kontrol i Hobro, det tog cirka 10 sekunder og 2 timers transport. Det samme skete for min 92-årige far efter en brokoperation. Men vi fik da en tur ud af det.
Kontrol som rutine
Måling af langtidsblodsukker er vigtigt, og det vil jeg gerne have foretaget fire gange om året, men jeg behøver kun én lægekonsultation og én samtale med sygeplejersken om året. Så to lægekonsultationer kan spares, hvis jeg ellers ikke har nogle problemer.
Unødvendigt mange besøg
At man skal til flere forskellige steder for at få lavet undersøgelse, videre til næste sted for blodprøver, bagefter til egen læge og samme mølle igennem igen. Man skal igennem mange led.
Mantraet holder stadig: spørg patienterne!
De oplevelser, der er kommet frem i undersøgelsen, som man i øvrigt kan læse flere af i rapporten ”Når mere ikke er bedre”, danner rammen om Vælg Klogts arbejde for 2022. Det er derfor med undersøgelsen i hånden, at Vælg Klogt vil starte arbejdet for, at patienter ikke skal rejse unødigt langt for at hente medicin og ikke skal igennem samme slags prøver og undersøgelser uden grund.
Med rapporten står det klart, at står man overfor selv at ville arbejde aktivt med at bruge ressourcerne bedre på sin afdeling, hospital eller i sin praksis, så er det et godt sted at starte, hvis man spørger patienterne og deres pårørende: hvad giver ikke værdi for dig, hvad skal vi lade være med?
Vælg Klogt er et samarbejde mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, på en bevilling fra Danske Regioner. Organisationen er sat i verden for at skære ned på behandlinger og undersøgelser, der i bedste fald er helt unødvendige, og i værste fald direkte skadelige. Vælg Klogt laver anbefalinger, der anviser, hvad man bør undgå, så ressourcerne i sundhedsvæsenet kan bruges bedre.
I 2022 skal Vælg Klogt udvikle anbefalinger inden for seks nye områder. Områderne er vedtaget af Vælg Klogts styregruppe og er meldt ind til Vælg Klogts sekretariat af både klinikere og patienter. Læs mere om arbejdet og områderne på Vælg Klogts hjemmeside.
Download dokumenter
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i juni 2021, hvor i alt 1.204 patienter og pårørende har gennemført et spørgeskema, udformet af Vælg Klogt og distribueret af 14 patientforeninger.
Den viser et udsnit af, hvad patienter og pårørende oplever som unødvendigt i mødet med sundhedsvæsenet.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ for den generelle befolkning, men tager udgangspunkt i de borgere, som må formodes at have en hyppig kontakt med sundhedsvæsenet. Størstedelen af dem, der har deltaget, er nemlig medlem af én eller flere patientforeninger.
