Pårørende er vigtige for psykisk syge

Høringssvar

Ny vejledning mangler ifølge Danske Patienter fokus på de pårørendes vigtige rolle og funktion i behandlingen af psykiske lidelser.

Medicinsk behandling af psykiske lidelser bør altid ske i kombination med andre behandlingsformer, som for eksempel psykologhjælp, motion og familiebehandling sammen med de pårørende. Det slår Danske Patienter fast i et nyt høringssvar.

Det er bevist, at tilbagefaldsrisikoen er mindst, hvis den medicinske behandling bliver kombineret med både samtaleterapi og en hensigtsmæssig inddragelse af de pårørende.

Derfor undrer det Danske Patienter, at de pårørendes vigtige rolle og funktion ikke er ekspliciteret i ny vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler.

De pårørende kan blandt andet bedre foregribe tegn på fornyet sygdomsaktivitet eller bivirkninger ved medicinen, som den syge kan have svært ved at overskue eller erkende.

Læs hele høringssvaret her.

Tema: Pårørende

Danske Patienter har lavet et tema om pårørende, hvor du kan læse om inddragelse, se vidoer om det at være pårørende og læse casehistorier.

Se hele temaet her.