Patienter bør få nemmere adgang til cannabis

Nyhed
none

Patienter, der har udtømt deres muligheder for at få lindret symptomer, bør få adgang til mere uforarbejdede cannabisprodukter - uden at de gør sig til kriminelle.

Ifølge Danske Patienter bør man give visse patienter bedre adgang til cannabis, uden at de bliver gjort til kriminelle. Det skal dog være under strengt kontrollerede forhold, så man sideløbende kan styrke vidensgrundlaget på området.

Diskussionen om, hvorvidt patienter skal have bedre adgang til cannabis til medicinsk brug har længe ulmet. Debatten tog for alvor fart, da Alternativet i oktober måned stillede beslutningsforslag til Folketinget. Derfor har Danske Patienter nu formuleret en officiel politik på området.

Ifølge Danske Patienter bør patienter, der har udtømt deres mulighed for at få lindret symptomer, som for eksempel smerter og spasmer, få adgang til mere uforarbejdede cannabisprodukter uden at de gør sig til kriminelle. Erfaringer viser nemlig, at patienter får bedre effekt af de mere uforarbejdede produkter end ved det medicinske cannabis, som i dag er lovligt.

Streng kontrol er afgørende

Ifølge Danske Patienter er det vigtigt, at en eventuel lovændring, så visse patientgrupper får bedre adgang til cannabis, foregår under strengt kontrollerede forhold. Kun på den måde kan brugen være med til at styrke og videreudvikle vidensgrundlaget, så man bliver klogere på, hvorfor og hvordan de mere uforarbejdede cannabisprodukter virker.

Danske Patienters politik indeholder en række konkrete anbefalinger, som kan sikre den nødvendige kontrol til at udvikle vidensgrundlaget.

  • Cannabisprodukter til medicinsk anvendelse skal lovliggøres i Danmark under kontrollerede forhold.
  • Cannabis til medicinsk brug skal være lægeordineret ud fra klare indikationer og under forudsætning af, at andre behandlingsmuligheder er afprøvet uden tilfredsstillende resultat.
  • Anvendelse af cannabis sker under lægelig supervision, hvor man kan vejlede den enkelte patient, herunder holde øje med dosis og eventuelle bivirkninger.
  • En lovliggørelse af cannabis til medicinsk brug følges op med forskning i dens virkning.
  • Produktion af cannabis til medicinsk brug skal underlægges særlig kontrol med kvaliteten af produktet, som man for eksempel gør i Holland.

I flere lande har man allerede startet programmer, som giver udvalgte patienter adgang til mere uforarbejdet cannabis under kontrollerede forhold. Det er dog fortsat et udfordret område at forske i, da det er svært at få medicinalindustrien til at byde ind og investere i udviklingen – blandt andet fordi det er svært at patentere på naturprodukter.

Se Danske Patienters politik her.

Komplementær behandling

none

Patienterne skal have bedre vejledning og udsættes for færre risici, når de søger hjælp i det komplementære.

Læs om Danske Patienterts politik på området her. 

Anvendelse af cannabis

Flere patienter med diagnoser som kræft, sclerose, gigt, epilepsi og Crohns oplever, at et begrænset indtag af cannabisprodukter kan lindre deres symptomer og forbedre deres livskvalitet.

Se Danske Patienters politik her.