Rundspørge om helhedsorienteret behandling

Nyhed
none

Er der sammenhæng i behandlingen? Hvem har ansvaret for at koordinere behandlingsforløbet? Vil du dele dine data? Det er blot nogle af de spørgsmål, som 2.300 patienter har svaret på i ny rundspørge.

Man skal være rask – eller i hvert fald ressourcestærk – for at navigere i sundhedsvæsenet. Patienterne oplever i høj grad, at det er dem selv, der er ansvarlige for deres samlede forløb.

For eksempel oplever 55 procent, at de selv skal tage initiativ til at følge op på behandling, og godt seks ud af 10 oplever, at de selv er den koordinerende part i sundhedsvæsenet.

14 procent kan ikke pege på nogen som den ansvarlige for at viderebringe journalen i sundhedsvæsenet. Det tyder på, at der er behov for mere eksplicitte aftaler og bedre systemer til at håndtere kommunikationen på tværs.

Hverdagslivet er vigtigt

For 51 procent er det vigtigste, at de kan være noget for deres familie og venner, hvis de skal have en god hverdag (ud over at få en god behandling).

85 procent oplever, at lægen har fokus på medicinering i behandlingen, men kun hver tredje oplever, at lægen også fokuserer på optimering af behandlingsforløbet (33 procent), på patientens hverdag (34 procent) og på det samlede forløb (30 procent).

91 procent deler gerne deres data til brug i forskning.

► Se flere resultater i den samlede rundspørge her.

Rundspørgen blev lanceret på Folkemødet 2018

Sundhedsprofessionelle, politikere og patienter quizzede om, hvem der havde bedst styr på patienternes oplevelser af helhedsorienteret behandling i det danske sundhedsvæsen.

De skulle i hold gætte, hvad Danske Patienters rundspørge viste – uden selvfølgelig at kende resultaterne først.

Det skete på Folkemødet 2018 i Danske Regioners telt. 

Læs, hvem der vandt – og se billeder fra quizzen her.

Find rundspørgen her

none

Du kan downloade rundspørgen her.

Hvem ved mest?

Rundspørgen blev lanceret på Folkemødet 2018, vhor sundhedsprofessionelle, politikere og patienter quizzede om, hvem der kunne gætte rundspørgens resultater.

Læs, hvem der vandt – og se billeder fra lanceringen.