Nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Patienter har i dag langt mere komplekse sygdoms- og behandlingsforløb, end vi har set tidligere. Mange lever med sygdom gennem lange perioder eller hele livet – og ofte med flere sideløbende diagnoser og behandlinger.

Behandlingen rykker i stigende grad ud af hospitalerne og varetages i hjemmet eller i primærsektoren, og den kræver ofte en koordinering på tværs af flere hospitalsafdelinger, kommunale tilbud og praksissektoren.

Udviklingen kalder på et langt større fokus på samarbejdet mellem hospital, kommune og almen praksis, og ikke mindst på inddragelse af patienten og de pårørende for at sikre kvalitet.

Manglende sammenhæng

Den manglende sammenhæng ses for eksempel, når regionerne nedlægger sengepladser uden at skæve til den kommunale kapacitet, så patienter ikke får et relevant tilbud.

Det ses også, når patienter og pårørende selv skal stå for kommunikationen mellem forskellige behandlere – blandt andet fordi der ikke er en fast sundhedsperson, som har overblikket og ansvaret for et sammenhængende forløb. Og ikke mindst ses det ved, at alt for mange patienter oplever, at deres forløb tilrettelægges efter standarder, som ikke passer til deres behov og præferencer.

Konsekvenserne er dårligere behandlingskvalitet og øget risiko for at falde mellem to eller flere stole. Og det fremtidige sygdomsbillede, der både rummer flere ældre borgere, flere patienter med én eller flere kroniske sygdomme, hurtigere udskrivninger og flere tværsektorielle forløb, vil kun forøge udfordringerne og behovet for koordination.

Fælles planlægning af individuelt tilpassede forløb

Sundhedsvæsenet skal indrettes ud fra to principper:

1. Fælles løsninger, når det drejer sig om organiseringen af sundhedsvæsenet
2. Tilpasning til den enkelte, når det kommer til planlægningen af patientforløb

Udviklingen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen skal ske med det samlede behandlingsforløb for øje. Samarbejdet mellem de mange aktører skal styrkes generelt, og på områder, hvor patienter går på tværs af sektorgrænser, skal mere forpligtende samarbejder etableres.

For at fjerne den kassetænkning, der præger sundhedsvæsenet i dag, er fælles finansiering – med tilhørende fælles ledelse og fælles planlægning – en central løsning, som skal fremmes med finanslovsmidler til afprøvning, evaluering og udbredelse af tiltag. Samtidig skal de lovmæssige barrierer, som i dag vanskeliggør fast drift af fælles finansierede ydelser, fjernes.

Sundhedsvæsenet er en kompleks størrelse, og mange patienter kan have brug for hjælp til at navigere i det. Derfor skal alle patienter, der har behov for det, have tilbud om en tværgående koordinator, som kan skabe sammenhæng på tværs af sektorer og specialer. Det gælder for eksempel patienter i komplekse forløb, patienter med sociale udfordringer og patienter, der ikke har pårørende til at støtte dem.

Gode forløb fordrer fokus på det hele menneske. Livet med en sygdom og behandling skal kunne hænge sammen med en hverdag med arbejde, familie og venner. Det kræver, at patienter og de pårørende inddrages i valg og planlægning af behandlingsforløb. Sker det systematisk, kan det forbedre både behandlingskvalitet, mindske uligheden og øge patienter og pårørendes tilfredshed gennem deres forløb.

Patienter skal kunne vide sig sikre på, at de altid bliver tilbudt behandling af højeste kvalitet, som er tilpasset deres behov. Derfor skal der arbejdes for ensartet og høj kvalitet i hele landet.

Det kan blandt andet sikres med forpligtende faglige retningslinjer for de kommunale sundhedstilbud, som både skal bruges til at styrke samarbejdet på tværs af sektorer, men også til at løfte de sektorspecifikke indsatser. PRO-data (patientrapporterede oplysninger) skal indgå som et bærende element i kvalitetsudviklingen.