Hvad er vigtigt for dig-dag?
Denne dag sætter danske sundhedsprofessionelle fokus på patienters behov, ønsker og håb. Anledningen er den internationale Hvad er vigtigt for dig?-dag, som markeres over hele verden.
Dagen er vigtig, fordi inddragelse helt konkret kan skabe bedre resultater for den enkelte patient – og at det næsten altid skaber større tilfredshed.
På Hvad er vigtigt for dig?-dagen får personalet mulighed for at markere, at det, der er vigtigt for patienten, også er vigtigt for dem. Når man spørger “Hvad er vigtigt for dig?” i stedet for “Hvad er der i vejen med dig?”, oplever patienten at blive mødt som en hel person – og ikke som en sygdom, et handicap, et organ eller et laboratorieresultat.
Deltagelse i dagen kan være et bidrag til en god inddragelsespolitik i sundhedsvæsenet, og helt konkret kan dagen være med til at sende et vigtigt signal til borgerne, skabe nye indsigter og større patienttilfredshed.
Information
Værktøjer til inddragelse
ViBIS' samler danske værktøjer til inddragelse, som kan inspirere ude på afdelingerne.