Inddragelse af børn – fra hverdag til hospitalsdesign

Børn med sygdom afhænger ofte fuldstændig af de voksne og deres beslutninger. Det kan skabe problemer, for selvom børn har individuelle behov og reagerer forskelligt på sygdom, er der nogle fællestræk i deres måde at kommunikere på, der gør det svært for børn og voksne at forstå hinanden. Derfor er det vigtigt, at sundhedspersonale gør en særlig indsats for at inddrage børn i deres eget forløb og inviterer dem til at hjælpe med at forbedre de næste børnepatienters oplevelse med sundhedsvæsenet.

Børn kan føle sig udeladt

Det kan have konsekvenser, når kommunikationen går galt mellem børn med sygdom og voksne. Børnerådet har lavet en undersøgelse, der blandt andet peger på, at børn og unge mangler nogen at tale med om de svære emner og føler sig ensomme. Ofte fornemmer børn, at der er bestemte risici og tabuer, man ikke taler om, og det kan få dem til at føle, at der er noget, der holdes hemmeligt for dem, for børn forestiller sig og opfatter typisk mere, end man tror.

Nogle børn oplever, at sundhedspersonalet taler hen over hovedet på dem ved for eksempel at henvende sig direkte til forældrene, bruge et sprog børnene ikke forstår eller handle inden børnene ved, hvad der foregår. Det kan få dem til at bekymre sig unødigt og føle, at de mister kontrollen. Derfor vil børn med sygdom som regel gerne vide, hvad der skal ske.

Medbestemmende børn

Selvom børn ikke er selvbestemmende i deres forløb, kan de godt være medbestemmende i større eller mindre grad afhængigt af deres alder. Det kan være en god idé at give børn valgmuligheder - det gælder især de små beslutninger, som for eksempel om et diabetesbarn helst vil stikkes med nålen hér eller dér, hvornår på dagen medicinen skal tages, hvilket stykke legetøj, de har lyst til at sidde med undervejs, eller om de har lyst til at hjælpe med at holde blodtryksmåleren, masken eller andre redskaber. Den slags småting er irrelevante for behandlingen, men kan betyde meget for barnets oplevelse.

Legende tilgang gør behandlingen lettere

Det kan være svært for voksne at aflæse, hvordan børn har det, men bliver de inddraget i behandlingen på en måde, de forstår, kan man undgå at fastholde dem under angst- eller smerteprovokerende procedurer.

Rigshospitalet har i den forbindelse udviklet nogle guidelines, der skal hjælpe sundhedspersonalet med at forbedre barnets oplevelse og undgå at fastholde det under behandlingen. De kaldes "de fire obligatoriske – ved stik og procedure hos børn og unge". Når en behandling er ubehagelig, eller et emne er svært at tale om, kan det være en hjælp for børnene, at man bruger lege, bamser, tegninger eller andet konkret eller kreativt i behandlingen.

Cystisk Fibrose Foreningen er særligt bekendte med behandling, der er tidskrævende, og de anbefaler også, at man inddrager piktogrammer, leg, spil og musik for at gøre det mere behageligt for barnet.

Børn er med til at designe hospital

Inddragelse af børn kan foregå på flere niveauer, og for tiden er der et voksende fokus på organisatorisk inddragelse. Det ses blandt andet i udviklingen af det nye Børneriget, der har en vision om at designe et nyt hospital med udgangspunkt i børns behov og legende tilgang til livet og hverdagen.

Børneriget forventes først færdigt i 2025, men de inddrager børnepatienter og deres pårørende i alle dele af deres forundersøgelse af hvordan hospitalsbyggeriet skal se ud.

De bruger blandt andet virtual reality-fremvisninger som supplement til plantegninger, så børnepatienter, pårørende og personale lettere kan forestille sig hverdagen og give feedback til arkitekterne. På den måde er børn med til at designe stedet.