Fælles finansiering skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Danske Patienter har i forbindelse med et nyt politisk indspil om det borgernære sundhedsvæsen været til foretræde i Sundhedsudvalget.

none

Sammenhæng i sundhedsvæsenet er stadig en stor udfordring. Danske Patienter har derfor lavet et nyt politisk indspil om det borgernære sundhedsvæsen. 

Danske patienter mener, at fælles finansiering på en række områder mellem kommuner og regioner kan sikre sammenhæng på tværs af sektorer og dermed være med til at løse problemet.

I forbindelse med det nye politiske indspil var Danske Patienter den 6. december 2016 til foretræde i Sundhedsudvalget. Her blev pointer fra det politiske indspil fremlagt med særligt fokus på en fælles finansiering mellem kommuner og regioner på en række områder, der kan sikre et bedre samarbehde på tværs af sektorer.

I forbindelse med indspillet om det borgernære sundhedsvæsen og foretrædet i Sundhedsudvalget er der igangsat en række møder med DSR, Lægeforeningen og FOA. Her skal mulighederne drøftes for at definere de områder, der vil kunne løftes med en fælles finansiering. 

Læs mere om det borgernære sundhedsvæsen her. 

Kontakt

Annette Wandel. Foto: Tea Petersen

Annette Wandel

Vicedirektør