140 eksperter: Sådan lykkes vi med brugerinddragelse i sundhedsvæsenet
Tænketank med 140 eksperter lancerer i dag et manifest med 20 forslag til, hvordan vi lykkes med brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen. Danske Patienter, KL & Danske Regioner står bag arbejdet.
Mere forskning, mindre bureaukrati og nye krav til sundhedsuddannelserne. Det er blandt de ting, der skal til, hvis patienter og pårørende skal inddrages systematisk. Det mener 140 eksperter, som i dag lancerer et manifest for brugerinddragelse. Det sker på Christiansborg.
Eksperterne har været en del af Tænketank for brugerinddragelse, som Danske Patienter, KL og Danske Regioner står bag – i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og med midler fra Sundhedsstyrelsen.
Sådan får vi mere inddragelse
Når man inddrager patienter og pårørendes viden og behov i behandlingsforløb og udviklingen af nye tiltag, får man bedre kvalitet i sundhedsvæsenet. Alligevel er brugerinddragelse ikke en systematisk praksis på hospitalerne og i de kommunale sundhedscentre.
I halvandet år har eksperterne diskuteret, hvorfor det ikke sker – og udarbejdet forslag til, hvordan udfordringerne kan overkommes.
Bekymringer om, at sårbare patienter ikke kan inddrages, eller at regler og bureaukrati spænder ben for udvikling af nye arbejdsgange, er nogle af de ting, der ofte står i vejen. Og derfor er det noget af det, vi kommer med løsninger til i manifestet, siger Vibe Hjelholt Baker fra ViBIS, som er projektleder for tænketanken.
Manifestet består af 20 punkter, der beskriver, hvad der skal til, hvis brugerinddragelse skal blive en naturlig del af kerneopgaven i sundhedsvæsenet.
Tænketanken peger blandt andet på, at der skal flere midler til forskning og vidensdeling på tværs af sundhedsvæsenet, og at studerende på de sundhedsfaglige uddannelser skal trænes mere og testes i brugerinddragelse – både via praktikforløb og til eksamen.
Desuden er der behov for mere fleksible regler og takster, så nye projekter om inddragelse kan komme i gang, uden at det bliver en økonomisk eller administrativ byrde for afdelinger i sundhedsvæsenet.
Skal skabe en bevægelse
Medlemmerne af tænketanken repræsenterer både ledere, klinikere, patienter, pårørende, kvalitetskonsulenter, forskere og uddannelsesansvarlige, og det er en styrke, mener Vibe Hjelholt Baker:
Der er slagkraft bag arbejdet. Det hedder ikke et manifest for ingenting – målet er at skabe en bevægelse. Både brugere, klinikere og ledere kan bruge manifestet som inspiration til, hvad de hver især kan gøre, for at den fælles mission om mere brugerinddragelse lykkes, siger hun og slutter: Der har længe været enighed om, at vi vil brugerinddragelse – og nu er vi også enige om, hvordan vi rent faktisk får det til at ske.
Med til manifestet hører også et baggrundsnotat, som beskriver de konkrete forslag nærmere. Både manifest og baggrundsnotat bliver lanceret på Christiansborg i dag, hvor 150 repræsentanter fra patientforeninger, styrelser og faglige selskaber deltager.
Tænketank for brugerinddragelse består af seks ekspertgrupper med ledere, klinikere, patienter, pårørende, kvalitetskonsulenter, forskere og uddannelsesansvarlige.
Grupperne har på en række møder det seneste halvandet år diskuteret udfordringer og løsninger for øget brugerinddragelse i Danmark.
Danske Patienter, KL og Danske Regioner står bag tænketanken – i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og med midler fra Sundhedsstyrelsen.
