Alternativer til løb får alle elever med til motionsdag
I dag løber elever og lærere en tur i skoven – det er nemlig motionsdag. For 15-årige Laura er dagen dog forbundet med en følelse af at være uden for fællesskabet, fordi hun ikke kan løbe med.
I over 30 år har det været en fast tradition, at skolerne holder motionsdag den sidste fredag inden efterårsferien. Her kan skolens elever typisk vælge forskellige løberuter i naturen og få adspredelse fra den almindelige undervisning i klasselokalet.
For 15-årige Laura Fabricius Jørgensen, der er ramt af gigt, er motionsdagen dog ikke noget, hun plejer at se frem til.
Motionsdag er en hyggelig dag for de fleste, men fordi jeg har gigt, og ikke kan løbe med, har jeg siddet på sidelinjen og kigget på, stået i vandbod eller krydset mine klassekammerater af, når de har løbet en omgang, fortæller Laura og konstaterer:
Det er bare ikke fedt at sidde med lærerne og kede sig, mens de andre har det sjovt.
Laura går i niende klasse på en skole i Lyngby. Hun blev diagnosticeret med gigt allerede inden hun begyndte i skole, så hun har haft sin faste plads sammen med lærerne ved målstregen til motionsdagen, lige så længe hun kan huske.
Føler sig uden for
Det har blandt andet været frustrerende for Laura at sidde på sidelinjen, fordi der ofte er konkurrencer blandt eleverne, hvor man kan vinde præmier til sin klasse, hvis man løber hurtigt eller langt. Man føler sig uden for fællesskabet, når man ikke kan være med til at vinde præmier til klassen, mener hun.
Ifølge Charlotte Bredahl Jacobsen, projektleder for Skole for mig, er det et velkendt problem, at mange børn med kronisk sygdom forbinder motionsdagen med noget negativt. Selvom flere skoler har gå-hold for dem, der ikke kan eller vil løbe, er det ikke en rar følelse for børnene at føle sig som en del af bagtroppen, der ikke kan følge med de andre.
Gå-hold kan være en løsning, men mange skoler kommer ubevidst til at sende et signal om, at motionsdag er en dag, der går ud på at løbe. For de børn, der ikke kan løbe på grund af sygdom, betyder det, at de føler sig forkerte, dårligere end de andre eller uden for, siger Charlotte Bredahl Jacobsen, og påpeger, at der findes masser former for rolig idræt som alternativ til løb.
Tænk i alternativer
For Laura har det værste været at føle sig tvunget til at deltage i dagen, uden at hun egentlig er med i selve aktiviteterne.
Jeg skal møde op, men jeg er jo ikke med i dagen, så jeg kan ikke være med i de sjove samtaler om, hvad der skete på turen. Det er irriterende, for så kunne jeg lige så godt have været derhjemme, i stedet for at sidde og vente på at de andre kom i mål, siger Laura.
Heldigvis for Laura er der på hendes skole andre alternativer til løb for de ældste klasser, som for eksempel yoga, cirkeltræning eller roning. Det betyder, at Laura nu kan være med til motionsdag på lige fod med de andre i klassen. I dag skal hun ro i kajak – noget, hun aldrig har prøvet før, men det har de fleste andre i klassen heller ikke, så de er i samme båd – bogstaveligt talt. Hendes opfordring til andre skoler er derfor klar:
Tænk i alternativer, så alle kan være med. Om det er at gå en tur eller dyrke yoga er ikke så vigtigt – det vigtigste er, at alle kan få noget ud af dagen, hygge sig og føle sig som en ligeværdig del af fællesskabet, slutter Laura.
Blå bog
Laura Fabricius Jørgensen er 15 år og går i niende klasse på en skole i Lyngby.
Hun blev diagnosticeret med gigt, da hun var omkring to år gammel.
Det er især i fingrene, at Laura er ramt, men for nyligt har hun også fået konstateret gigt i øjet og på lungerne.
Laura møder ofte andre børn og unge gigtramte, der også bruger motionsdagen på at sidde og vente på de andre.
Fakta om gigt
Børnegigt er en forholdsvis sjælden sygdom, som omkring 1.200 børn under 16 år i Danmark har. Sygdommen kan medføre store smerter, som gør det svært at koncentrere sig i timerne, eller at være med i legen i frikvarteret.
Læs mere om gigt hos børn og unge her.
En udfordrende tid
