Børn har svært ved at styre deres medicin i skoletiden

Nyhed
none

Skole for mig udgiver en publikation med gode råd og redskaber, der kan hjælpe lærere og andre af skolens voksne med at støtte børn, der skal passe deres behandling i skolen.

Børn med kronisk eller langvarig sygdom kan have svært ved at styre deres behandling i skoletiden og har brug for hjælp af deres lærere. De har også brug for gode rammer, så deres behandling kan ske på en diskret måde.

Skole for mig tager nu ud på 20 skoler og afprøver redskaber, der kan støtte lærerne i deres arbejde med at hjælpe de børn, der tager medicin eller på anden måde skal passe deres sygdom i skoletiden.

Støtte fra lærere

Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget hjælp de har brug for fra de voksne. De små børn har brug for meget hjælp til at tage deres medicin og passe deres behandling, men når børnene bliver ældre, kan de selv lære at tage vare på behandlingen. De største børn har måske blot brug for en påmindelse i dagens løb.

Fælles for børn i alle aldre er, at det betyder meget for dem, at lærerne har viden om deres sygdom og behandling, så de kan hjælpe, hvis behovet opstår.

Lærerne kan tale med sundhedsplejersken for at få viden om sygdommen og tale med forældrene om barnets behov for støtte i skoletiden. En god dialog mellem skole og hjem er afgørende for, at de voksne i skolen kan give børnene den støtte, de har brug for, fortæller projektleder Charlotte Bredahl Jacobsen fra Skole for mig.

Gode rammer 

Det er vigtigt for børnene, at de har gode rammer til at passe deres behandling i skoletiden. Børnene skal have mulighed for at få adgang til deres medicin, når de har brug for den – også hvis medicinen skal være aflåst eller uden for rækkevidde for de andre børn. 

Mange af børnene synes, at deres behandling og medicinering er personlig og vil ikke have, at de andre børn kigger mærkeligt på dem, når de skal passe deres behandling. 

Børnene vil gerne have mulighed for at tage deres medicin og passe deres behandling i skoletiden på en diskret måde, der ikke trækker dem væk fra vennerne og ikke skaber for meget opmærksomhed. Små praktiske greb kan løse mange af problematikkerne omkring medicinering og behandling i skoletiden, siger projektleder Charlotte Bredahl Jacobsen fra Skole for mig. 

Sådan hjælper man børnene

Skole for mig har udgivet en publikation om medicinering i skoletiden. Den bygger på forskningslitteratur, interview med en række skolebørn og erfaringer fra børnepaneler, hvor børn i skoletiden er mødt op for at diskutere udfordringerne med behandling i skoletiden. Publikationen giver lærere indblik i de problematikker, børnene oplever med deres behandling i skoletiden.

I løbet af 2016 vil Skole for mig afprøve en række redskaber, der skal hjælpe lærerne med at håntere børnenes behandlingsudfordringer i skolen. Det sker på 20 skoler rundt om i Danmark. Redskaberne vil løbende blive tilpasset, hvis skolerne oplever, at det er nødvendigt. 

Læs mere om børnenes behov i forbindelse med behandling i skolen - og find en række tip til at håndtere situationen her.

Kontakt

Rikke Skovgaard. Foto: Tea Petersen

Rikke Skovgaard

Kommunikationschef
31 18 93 42

Tema om medicin

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Læs mere om børnenes udfordringer med medicin og behandling i skoletiden og find ud af, hvordan man som lærer kan håndtere situationen.

Klik dig ind på vores tema.

Undervisningsmateriale til skoler

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Skole for mig har lavet undervisningsmateriale og øvelser, som skoler kan bruge til at lære eleverne om livet med sygdom. Det kan øge trivslen i hele klassen. Se materialet her.