Børn med smerter må vælge mellem leg og læring

Børnenes historier

22. april 2015

Det kan være nødvendigt at vælge mellem leg og læring, når man som barn er ramt af smerter. Men for lærere og klassekammerater kan det være svært at forstå, hvorfor der ikke er energi til begge dele.

I Danmark har hvert sjette barn i folkeskolen en kronisk eller langvarig sygdom. Mange af børnene er ofte plaget af smerter – enten på grund af selve sygdommen eller bivirkninger fra behandlinger. Men udover at skulle leve med at have ondt, skal børnene også retfærdiggøre over for omgivelserne, at de rent faktisk har ondt – og hvorfor de ikke altid både kan være aktive i frikvarteret eller i undervisningen.

Det er et dilemma, som Skole for mig sætter fokus på.

De her børn oplever det som en stor udfordring, når de mødes med mistro. Det bliver en opgave for dem at få andre til at tro på, at de har smerter, og det er spild af deres sparsomme kræfter. Forståelse er nøgleordet, siger projektleder fra Skole for mig, Charlotte Bredahl Jacobsen

De usynlige smerter

Mange af børnene oplever mistro fra lærere og kammerater, fordi smerter er usynlige – men også fordi smerterne kan ramme pludseligt efter fysisk aktivitet. Hvorfor kunne barnet spille fodbold i frikvarteret, men ikke være med i idræt?

En af dem, der ofte har smerter, er gigtramte Kaisa på ni år. Hun går i tredje klasse, og selvom både lærere og kammerater efterhånden forstår sygdommens begrænsninger for Kaisa, husker hendes mor dilemmaet.

Fordi smerterne er usynlige, troede de, at hun bare var opmærksomhedskrævende eller hypokonder. De forstod ikke, hvordan hun kunne løbe rundt ude i frikvarteret, men ikke have energi til at koncentrere sig i timen bagefter, fortæller Kaisas mor, Christina

Faglighed eller frikvarter?

Kaisa vil for alt i verden ikke lade sig begrænse af sin gigt – og derfor bruger hun ofte al sin energi på leg i frikvartererne, for at føle sig som alle de andre. Men når klokken ringer ind, indhenter smerterne hende.

Efter frikvarteret ”zoomer hun ud”, som hun kalder det. Så sidder hun og stirrer ud i luften, fordi energien er brugt op og smerterne tager til. Hun vil bare så gerne være med – især i frikvarteret, men selvfølgelig også i timerne. Og det frustrerer hende helt vildt, fordi hun ikke føler, at hun slår til nogen af stederne, fortæller Christina

Hvis man ikke har energi til både at lege med i frikvarteret og koncentrere sig i timen, hvad er så bedst? Man ved, at børns generelle sociale trivsel har stor påvirkning på deres faglige evner og lysten til at lære – og derfor kan det ind i mellem være nødvendigt, at barnet prioriterer det sociale fællesskab over det faglige.

Heldigvis er Kaisas faglige niveau stadig fint, og det skyldes blandt andet, at lærerne er forstående over for hendes situation og nu kan se på hende, hvornår hun har ondt. Men det har været en kamp at nå der til.

Det kan være svært at vide, hvad man som lærer skal stille op med et barn, der er plaget af smerter. Derfor har Skole for mig lavet en række konkrete anbefalinger til skolerne.

Fire anbefalinger

1. Læg mistroen væk
Regn med, at barnet har ondt, når det siger det. Det er spild af kræfter, hvis barnet skal overbevise omgivelserne om, at det har ondt. Når du anerkender barnets smerter, føler det sig taget alvorligt.

2. Vær åben om situationen
Sørg for, at kammerater og lærere kender til barnets smertesituation. Så forstår de, hvorfor deres ven siger fra, når det gør for ondt til at deltage. Har barnet lyst, kan det selv fortælle om sine smerter.

3. Lær smerterne at kende
Støt barnet til at lære dets egne grænser at kende. Forældre og lærere kan hjælpe barnet til at lære at lytte til sine egne grænser – og til selv at sige til og fra, når der er behov. Spørg samtidig det enkelte barn, hvad der hjælper til at holde smerterne på afstand.

4. Accepter et nej
Giv plads til, at barnet ikke altid kan deltage i aktiviteter i skolen. Vis klassen, at det er socialt og moralsk legitimt – men vis samtidig, at det betyder noget, at barnet deltager i flest mulige aktiviteter, så det ikke føler sig ligegyldig.