Der skal mere fokus på børn med kroniske sygdomme i folkeskolen

Vi skal ikke bare godtage kronisk sygdom og tænke, at man ikke kan øge trivsel og mindske fravær.

Som skole har vi hele tiden har tænkt, “det er noget, vi ikke kan gøre noget ved”. Hvor jeg tænker, jo, vi kan godt gøre mere for, at elever (med sygdom, red.) har lyst til at komme herover på dage, hvor de ikke har 100 procent overskud.

Sådan lyder det fra ansatte på skoler, efter de er blevet undervist i, hvilke udfordringer elever med kronisk sygdom har i folkeskolen – og hvordan de som fagpersonale kan støtte dem til en bedre skolegang. Undervisningen var et led i Danske Patienters projekt Skole for mig, som er finansieret af Egmont Fonden.

► Gå-hjem-møde: Udfordringer og løsninger for elever med kronisk sygdom

Plads til sygdom i folkeskolen

Danske Patienter har i fire år undersøgt, hvordan vilkårene for elever med kronisk sygdom kan forbedres i folkeskolen. Projektet er netop evalueret, og den overordnede konklusion er, at skolerne mangler viden om problemet og redskaber til at håndtere det i praksis.

Der er behov for, at skolerne har en øget opmærksomhed på de her elever og deres udfordringer. Selvom sygdommene er kroniske, betyder det ikke, at der ikke kan gøres noget for at sikre, at eleverne trives fagligt og socialt, siger formand for Danske Patienter, Camilla Hersom og fortsætter: Der kan være en tendens til, at man tænker, at sygdom hører privatlivet til. Men børnene lever med sygdommene hver eneste dag – også mellem klokken 8-16 – så skolen har en vigtig opgave i at sikre, at der er plads til elever med gigt, angst og hjertefejl på matriklen.

Manglende sygeundervisning er nået Christiansborg

Undervejs i projektet er det blevet klart, at der især mangler viden om lovgivning på skolerne – og at det har konsekvenser for børnene i forhold til at få sygeundervisning og hjælp til at håndtere medicin.

Det er helt normaltbegavede børn, som kan have behov for ekstra støtte, hvis de skal få det maksimale ud af deres skolegang. Det burde for eksempel være en selvfølge, at skolerne systematisk laver indsatser, som hjælper elever tilbage efter fravær, men skolerne oplever, at de mangler ressourcer til at løfte opgaven, siger Camilla Hersom.

Danske Patienter har i projektet lavet syv anbefalinger til en national indsats for børn med sygefravær i samarbejde med Danske Skoleelever, Skole & Forældre og Danske Handicaporganisationer.

Anbefalingerne er nået politikerne på Christiansborg, som har taget problematikken op i forligskredsen bag folkeskolereformen.

Vigtigt med let adgang til hjælp

Ud over at forbedre rammevilkårene for sygeundervisning, har formålet med projektet været at gøre det nemt og overskueligt for den enkelte lærer at finde viden og redskaber, som de kan bruge til at støtte elever med alle slags kroniske sygdomme.

Vi ved, at de drukner på lærerværelset i materiale og undervisningstilbud fra forskellige foreninger, organisationer og virksomheder. Derfor har det været et mål med projektet, at vi har samlet alt ét sted, siger Camilla Hersom.

På www.skoleformig.dk kan lærerne blandt andet finde 17 videnspublikationer og 11 redskaber, som kan hjælpe dem med at håndtere elevernes udfordringer. Materialet er udviklet i samarbejde med elever, som på egen krop ved, hvordan det er at have en fysisk eller psykisk sygdom i folkeskolen.

I evalueringen vurderer samtlige kursister, at de udviklede redskaber kan understøtte deres arbejde med at kvalificere håndtering af elever med kronisk eller langvarig sygdom, og at redskaberne kan få en positiv betydning for børnene ved at forbedre deres vilkår.

Læs evalueringen af projektet her.