Dokumentation: Rehabiliteringen halter

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at sundhedsvæsenets organisering ikke understøtter høj faglig kvalitet i rehabilitering. Danske Patienter opfordrer til, at patienter nu får ret til en individuel rehabiliteringsplan, som forpligter til samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis.

Sundhedsstyrelsen fremlægger på en konference i dag (13. januar 2011) resultater af en undersøgelse, som dokumenterer, at der er betydelige kvalitetsbrister i rehabiliteringen på hjerneskadeområdet. Undersøgelsen underbygger den viden, der også eksisterer inden for andre sygdomsgrupper; kommunerne mangler viden, der mangler koordination mellem sygehuse og kommuner og patienternes og de pårørendes viden bruges ikke tilstrækkeligt.

Rehabilitering målretter sig patienters samlede situationbåde fysisk, psykisk og socialt, for eksempel i forhold til arbejde, familie, identitet, krisehåndtering mv. Rehabilitering har således mange elementer, som går på tværs af diagnoser. Den manglende rehabilitering har derfor betydning for en bred gruppe af patienter.

Effekten af rehabilitering er dokumenteret på en lang række områder, bl.a. for sclerosepatienter, gigtpatienter, kræftpatienter, hjertepatienter, lungepatienter m.fl., og nu kommer Sundhedsstyrelsen også med dokumentation på hjerneskadeområdet. Oveni købet viser rapporten, at der er en mulig samfundsøkonomisk gevinst, som bakkes op af andre både nationale og internationale studier.

Rehabilitering skal på den politiske dagsorden nu. Vi ved, hvad der skal gøres - det er ganske enkelt et spørgsmål om politisk vilje. Mange patientgrupper med alvorlige lidelser oplever, at sygdommen kommer som en pludselig og radikal ændring af deres almindelige liv. Derfor er der behov for indsatser, som støtter den enkelte patient i reorganisering af deres liv, når sygdommen rammer, udtaler Danske Patienters formand Lars Engberg.

Der er behov for samlede politiske initiativer, der giver patienter ret til en samlet rehabiliteringsplan, som forpligter både regioner, kommunerne og almen praksis til samarbejde om fælles målsætninger, som formuleres i samarbejde med patienten. Det er ikke tilstrækkeligt, at der arbejdes på en vejledning for rehabilitering ud fra eksisterende lovgivning. Det har ikke ført til de nødvendige ændringer.

Rehabilitering er den samlende indsats, som skal sikre patienter med alvorlig langvarig sygdom bedst mulige vilkår for at leve et godt liv. Jeg mener ikke, det er spørgsmålet, om vi har råd til det - men om vi har råd til at lade være - både samfundsøkonomisk og menneskeligt, fortsætter Lars Engberg.

Danske Patienter opfordrer på det kraftigste til, at den ny viden fra Sundhedsstyrelsens rapport nu omsættes til politisk handling, som sikrer, at mennesker med alvorlige og kroniske sygdomme får den tilstrækkelige rehabilitering, som fører til et meningsfuldt og selvstædigt liv.

 Eksempler på manglende rehabilitering:

• En undersøgelse blandt 4000 kræftpatienter viser, at 60 % af patienterne oplevede, at de ikke fik tilbud om psykolog, mens henholdsvis 53 og 40 % af patienterne angiver, at de ikke fik tilbud om vejledning i forhold til arbejdsliv og genoptræning. Af de patienter, der fik rehabiliteringstilbud, vurderer mellem 22 og 29 %, at tilbuddene var dårlige eller virkelig dårlige.
  
• En undersøgelse blandt hjertepatienter viser, at kun 3 procent af danskerne, der har haft en kritisk hjertesygdom, får fuld rehabilitering.