Et skoleliv med diabetes
Fjortenårige Magnus Ibsen har diabetes. Igennem det meste af sit skoleliv har han oplevet, hvordan sygdommen sætter begrænsninger – også nogle den ikke altid burde.
Klokken ringer, dørene bliver smækket op, og ude på gangene myldrer der børn frem. De er ivrige efter at udnytte hvert minut af det påbegyndte frikvarter. Magnus Ibsen vil gerne være med og være den første, som er ude af døren. Men Magnus Ibsen løber ikke. I stedet må han møjsommeligt måle sit blodsukker, for er det for højt eller lavt, skal det reguleres. Først derefter sætter han kursen mod fodboldbanerne, hvor kampen ofte er gået i gang.
Magnus Ibsen går i ottende klasse og har type 1-diabetes. Egentlig har han hele sin skoletid ønsket, at han ikke skilte sig ud. Det er dog et ønske, som hans sygdom til tider gør umuligt. For sygdommen som i folkemunde kaldes ”sukkersyge” betyder, at han altid skal måle sit blodsukkerniveau, inden han begiver sig op på fodboldbanen i frikvarterne, tager på skoleudflugter, skal til idræt og inden ethvert måltid. Især når idræt er på skemaet, skal han være opmærksom på, at blodsukkeret ikke styrtdykker. For er blodsukkeret først alvorligt lavt, risikerer han i værste fald at gå i insulinchok, hvor han kan blive bevidstløs.
Marlene Ibsen er mor til Magnus. Hun kan huske, hvordan Magnus efter børnefødselsdage oplevede konsekvenserne af sin sygdom. Når fødselsdagen var ovre, måtte han ofte bruge resten af dagen på at hvile sig.
Da Magnus var yngre, kunne han efter børnefødselsdage komme hjem med tårnhøje blodsukkertal. Han ville både være tørstig, skulle tisse og være træt. Hans krop var så udmattet, at resten af dagen var så godt som ødelagt, siger Marlene Ibsen.
Prøver er en udfordring
På skolen har klokken ringet ind. Det er tid til dansk, hvor en diktat venter. Problemet er, at Magnus Ibsen ikke er klar. Hans blodsukker er for lavt, men da timen er begyndt, kan han ikke nå at få sit blodsukker i balance. Han prøver, men bogstaver sløres. Pludselig kan han ikke et eneste ord. På sådan nogle dage bliver Magnus Ibsen ramt af en følelse af utilstrækkelighed.
I hjemmet venter Magnus Ibsens mor. Da hun hører om episoden oppe i skolen, kontakter hun læreren. Hun sørger for, at Magnus Ibsen får en ny prøve. Inden prøven gør Magnus Ibsen sig klar. Han når at sikre, at blodsukkeret hverken er for højt eller lavt. Resultatet bliver derefter - kun tre fejl.
Det har ikke været vores oplevelse som forældre, at skolen tager særlige hensyn. Det skal Magnus selv styre. Men han ved jo ikke altid, hvornår de forskellige prøver kommer, fortæller Marlene Ibsen.
For Magnus Ibsen hjælper forudsigeligheden ellers. Hvis han ved, hvornår en test kommer, kan han bedre planlægge sig ud af det. Han tager en ekstra juice med i tasken eller går ind i klassen fem minutter før det ringer, så han bedre kan regulere sit blodsukker. Men hverdagen i skolen er ikke altid beregnelig. Samtidig vil Magnus Ibsen ikke have, at lærerne eller de andre elever skal føle, at han er til besvær. Selvom Magnus Ibsen med alderen er blevet langt bedre til at kontrollere sin sygdom, møder han derfor stadig udfordringer i skolen.
Forældre som banker i bordet
Marlene Ibsen forklarer, hvordan hun og hendes mand gennem Magnus skoleliv har erfaret, at de selv må opspore muligheder gennem Diabetesforeningen og oplyse skolen om dem. Samtidig har de som forældre ofte følt sig nødsaget til at banke i bordet.
Det er hele tiden os, der skal informere skolen. For skolen ved det ikke, medmindre vi oplyser dem om det. Vi skal derfor altid være opmærksomme. Samtidig har både min mand og jeg flere gange måtte banke i bordet. Det har vi været nødt til, når der ikke bliver taget hensyn til Magnus’ sygdom, siger Marlene Ibsen.
Når hun tænker tilbage på Magnus’ tid i skolen, ville hun ønske, at skolen havde hjulpet mere til. Det kunne være sket ved at tjekke op på Magnus’ blodsukker på løbeturene i idrætstimerne eller altid sikre, at han fik tid til at måle sit blodsukker. Især da Magnus var yngre, kunne han godt have brugt en voksen, som kunne hjælpe med at holde styr på sygdommen. Marlene Ibsen er ikke i tvivl om, at det ville give en større tryghed både for dem som forældre og for Magnus.
Fakta om diabetes
Diabetes 1 er en sygdom, hvor kroppens eget immunsystem ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Den diagnosticeres oftest hos børn eller teenagere.
Da den udløsende årsag endnu er ukendt, kan sygdommen hverken forebygges eller helbredes.
Læs mere om diabetes hos Diabetesforeningen.
Medicin i skoletiden
Giulia Pocchi fik sin diabetes under kontrol
Det begyndte med en ekstrem tørst og et højt væskeindtag. Efter flere opfordringer tog Giulia Pocchis mor affære og søgte læge. Diagnosen var overraskende – Giulia blev diagnosticeret med diabetes. Men med ændrede kostvaner fik Giulia sin sygdom under kontrol.
Læs den personlige historie her.
