Forebyggelsescenter har succes med at inddrage brugerne

”Styrkelse af brugerinddragelse hos brugere med kort uddannelse i Forebyggelsescenter Nørrebro”. Sådan lyder titlen på et projekt, som Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune gennemførte i perioden fra august 2013 til november 2014 på Forebyggelsescentret Nørrebro.

Nu viser evalueringen af projektet, at brugernes følelse af at få indflydelse er øget markant – fra 56 procent inden projektet til samtlige adspurgte brugere. 95 procent har svaret.

Brugere med kort uddannelse følte sig ikke inddraget

En del af baggrunden for projektet var Københavns Kommunes brugerundersøgelse fra 2012. Undersøgelsen viste, at brugerne ikke følte sig tilstrækkeligt inddraget – og især brugerne med kort uddannelse mente ikke, at de var med til at bestemme sammensætningen af deres forløb.

Vores vigtigste arbejde her i forebyggelsescentret er jo at give borgerne redskaber til selv at bestemme og tage hånd om eget liv. Derfor var det vigtigt for os at tage deres fornemmelse til efterretning. Det er svært at motivere til for eksempel livsstilsændringer, hvis man ikke selv føler sig inddraget i beslutningerne, fortæller centerchef fra Forebyggelsescenter Nørrebro Birgitte Gade Koefoed.

Borgernes fornemmelser var heller ikke helt ved siden af. Da inddragelsesprojektet med ViBIS gik i gang viste det sig nemlig også, at de ansatte i centeret ofte på forhånd havde vurderet, hvad den enkelte bruger kunne tænkes at ønske sig.

Som fagperson har man ofte en god fornemmelse af, hvad der er bedst for borgeren. Det er tænkt i den bedste mening, men det var vigtigt for os at blive klar over de her automatiserede handlemåder, fortæller Birgitte Gade Koefoed.

Samtalekort var en succes

Der var behov for en ny tilgang, hvor bruger og ansat sammen kunne planlægge det videre forløb. Derfor besluttede centret i samarbejde med ViBIS at indføre fælles beslutningstagning og udvikle samtalekort med inspiration fra den såkaldte Stenokasse.

Samtalekortene er et redskab, der understøtter prioritering og vægtning af indsatsområder i forhold til planlægning af et forløb. Det hjælper både brugerne og de ansatte med at strukturere samtalen, og er især gavnligt i forhold til at få de brugere på banen, som har svært ved at italesætte behov og ønsker. Kortene skulle vise sig at blive en succes.

Kortene har været afgørende for resultaterne – for her føler borgerne sig set og hørt allerede i starten af samtalen. De styrker og understøtter den enkeltes handlekompetence, så det er en arbejdsmetode, der giver rigtig god mening for os, og som vi vil arbejde videre på at udvikle, siger Birgitte Gade Koefoed.

Formålet med projektet var netop at styrke indsatsen for de svageste borgere – og på den måde mindske uligheden i sundhed.

Forskningen viser, at denne gruppe af borgere generelt har sværere ved at navigere i sundhedstilbud. Samtidig ved man, at livskvalitet, behandlingskvalitet og tilfredshed stiger, når den forebyggende indsats bliver tilpasset den enkeltes hverdagsliv. Derfor er inddragelse en oplagt vej at gå for at mindske den sociale ulighed i sundhed, siger projektleder fra ViBIS, Alexandra Jønsson.

Inddragelsespiloter viser vejen

Ud over initiativerne med fælles beslutningstagning og samtalekort er tre af de ansatte også blevet uddannet til inddragelsespiloter. Det vil sige, at de er trænet i at gå forrest i inddragelsesprojekter, og at kollegerne kan hente motivation og inspiration hos dem. Inddragelsespiloterne sikrer samtidig, at der er et fælles italesat værdigrundlag, så inddragelsen ikke er baseret på individuelle fortolkninger.

En fælles forståelse af, hvad inddragelse er, er det første vigtige skridt i sådanne forandringer, siger projektleder fra ViBIS, Alexandra Jønsson.

Nu føler alle brugere sig inddraget

Evalueringen af projektet viser, at indsatsen har båret frugt. I brugerundersøgelsen fra 2012 svarede 56 procent af brugerne, at de var med til at bestemme sammensætningen af deres forløb, mens 23 procent ikke oplevede at have indflydelse. Nu erklærer samtlige af de adspurgte brugere i projektet sig enige i, at de bliver inddraget. 95 procent af brugerne har svaret.

Resultaterne siger noget om, at brugerinddragelse også virker i det kommunale sundhedsvæsen, og at selv små ting er afgørende for kvaliteten i et forløb og brugernes tilfredshed. Projektet har givet os rigtig meget inspiration til at gå videre, og der er også stort potentiale andre steder i det kommunale system i forhold til at centrere samtalen omkring den enkelte, siger Birgitte Gade Koefoed.

Se evalueringen af projektet her.

Syv anbefalinger til at styrke inddragelsen

I evalueringen af projektet er der samtidig samlet syv konkrete anbefalinger, der kan styrke inddragelsen:

1. Skab en fælles forståelse af, hvad brugerinddragelse betyder i den aktuelle kontekst
2. Introducer medarbejderne til teorierne bag brugerinddragelse, men tag udgangspunkt i praksis og gør det relaterbart for den enkelte
3. Fastlæg jeres mål med brugerinddragelse og vælg metoder derefter
4. Involver brugerne i hele forløbet
5. Understøt brugerne I at være involveret
6. Vær åben – selv eksperter kan blive bedre
7. Evaluer og vær klar til at gennemføre eventuelle ændringer