Gigtpatient: ”Jeg har skulle lære at kræve svar”
Med to sjældne gigtsygdomme har Søs Trier været i kontakt med flere dele af sundhedsvæsenet. Det har lært hende, at man som patient skal råbe højt for at blive hørt.
Nogle patienter er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, imens det for andre er en udfordring. Alle patienter burde blive hørt, men det er ikke altid tilfældet. Og for 35-årige Søs Trier, der er kronisk syg med gigt, har det været en hård læringsproces.
Symptomer blev fejet hen med stress
Søs Trier oplevede første gang symptomer på sine gigtlidelser tilbage i 2011 og har siden da været tilknyttet forskellige sygehusafdelinger. Hendes forløb har budt på både gode og frustrerende oplevelser.
Men i 2015 gik gigten for alvor i udbrud, da hun oplevede lammelser i sin højre fod, som hun i dag ved skyldtes skader på nerverne. Søs Trier var samtidig i fertilitetsbehandling og kontaktede derfor skadestuen på det lokale sygehus.
Savner fokus på det hele menneske
Udover at kæmpe en kamp for at blive hørt i sundhedsvæsenet, savner hun en opfølgning med fokus på hendes samlede behandlingsforløb på tværs af region og kommune.
Hos Gigtforeningen foreslår man, at alle kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale med fokus på det hele menneske – sundhed, trivsel og den samlede behandling.
I dag er Søs Trier førtidspensionist og er fortsat påvirket af symptomerne fra sin sygdom, men undervejs i hendes behandlingsforløb har det hjulpet at fortælle andre om hendes sygdom på det sociale medie instagram.