God skolestart kræver forberedelse
Der kan være mange bekymringer, når man som forældre skal sende sit barn med en kronisk sygdom i skole for første gang. Det ved seksårige Emmas mor, Rikke Højlund Petersen, alt om.
I dag sætter seksårige Emma sine ben på i et klasselokale for allerførste gang. Som så mange andre børn på hendes alder skal hun nemlig starte i skole. Men Emmas skoletaske er ikke kun fyldt med penalhus og blok. Der er også en insulinpumpe – for hun er diabetiker.
Diabetes er en kompliceret sygdom, der kræver, at både Emma og omgivelserne er opmærksomme på hendes blodsukker, adfærd og kulhydratindtag. Det var pædagogerne i Emmas børnehave gode til – og de søgte for eksempel ekstra bevillinger til vikarer, så Emma kunne komme med på lejrtur.
Ifølge Emmas mor, Rikke, har Emma gået i "verdens bedste børnehave" - men derfor er de også bekymrede for, om Emma kan få samme gode hensyn i skolen.
Det handler om vilje. Hvis man vil det her, så kan man løse det. Det har vi jo set i børnehaven, siger Emmas mor, Rikke Højlund Petersen
Emmas mor ved dog godt, at skolen er presset efter den nye reform, og at ressourcerne er knappe. Derfor har Emma og hendes forældre forberedt sig ekstra meget på den store dag. For det er vigtigt, at Emma får en ganske normal skolegang som alle andre, og at sygdommen fylder mindst muligt.
Vi startede allerede for et halvt år siden med at holde møder med den nye skole. Der har været en god dialog, og de er løsningsorienterede. Til første møde spurgte de, hvad ønskescenariet var for os – og så udarbejdede de en plan, der så vidt muligt imødekom vores behov, siger Emmas mor
Det kræver noget af både skole og forældre
Lederen på den nye skole har blandt andet søgt en flexmedarbejder, der skal fungere som Emmas primære person i skolen. Hun kommer hver tredje time og måler Emmas blodsukker og hjælper hende med at tælle kulhydrater. Flexmedarbejderen har allerede været på besøg i børnehaven flere gange, så Emma er tryg ved hende, inden skolestart.
Emmas forældre har måttet tage tre ugers ferie, som bliver brugt på overleveringen – først en uge til at være med i SFO’en og så de to første uger efter den egentlige skolestart. De har holdt foredrag for alle de nye lærere og pædagoger, så de føler sig trygge ved at skulle have ansvaret for Emma. Også de nye forældre i klassen skal have oplæg om sygdommen, så Emma ikke bliver holdt uden for, fordi ingen tør have hende med hjem og lege.
Vigtigt, at intet er skjult
For Emmas forældre er det vigtigt, at der er åbenhed omkring sygdommen. Ellers er de bange for, at Emma skal være anderledes end klassekammeraterne, og dermed et nemt mobbeoffer. Heldigvis går det rigtig godt allerede inden skolestart.
Da vi var med i SFO’en i forrige uge, og jeg sad og talte kulhydraterne i Emmas mad, kom en pige over og spurgte ind til det. Jeg forklarede hende om sygdommen, og pludselig sad der fire nysgerrige piger og fik et miniforedrag. De ville også prøve at få målt blodsukker, og det gjorde faktisk ret ondt, synes de. Så i deres øjne var Emma sej, fordi hun får det gjort hver dag. I stedet for at blive nedgjort, var Emma altså en helt. Det var dejligt og Emma voksede vist lige et par centimeter, siger Rikke Højlund Petersen
Parat til skolestart
Tasken er pakket og Emma er klar til sin første skoledag.
Børn med diabetes
Hver uge får 10 danske børn konstateret diabetes. Det gør diabetes til den mest almindelige kroniske sygdom hos børn. Og tallet er stigende.
Er du lærer eller pædagog?
Det kan være svært at vide, hvordan man skal håndtere en sygdom som diabetes. Her er et par link, hvor du kan læse mere om, hvordan man får diabetes og skole til at fungere sammen.
Skoleliv - hvem tager ansvaret?
Skolebørn og diabetes - et litteraturstudie
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen
Kvalitativ undersøgelse af børn med diabetes - fra lærernes perspektiv
Hjælp til dialog
