Informations-tyranni?
Det er beskæmmende at følge de seneste dages debat, hvor lægernes forpligtelse gradbøjes. Hvis patienters tillid til sundhedsvæsenet skal sikres, skal lægerne altid overholde loven.
Det er alene det enkelte menneske, som kan tage stilling til, om livet er værd at leve. Og det er alene lægens ansvar at give patienterne den bedst mulige information til at kunne træffe valg om behandling – ikke mindst når det handler om livsforlængende behandling.
Derfor er det meget bekymrende, at der i den aktuelle debat om lægers pligt til at informere patienter i forbindelse med livsforlængende behandling er så uklare meldinger blandt læger om deres vurdering af, om loven skal følges.
I den aktuelle debat hører vi læger sige, at patienter ikke kan klare beskeden om, at genoplivning og respiratorbehandling sandsynligvis er nyttesløs, og at lægen derfor ikke vil benytte behandlingen.
Jeg håber, at der nu åbnes op for en grundig debat og kulturændring i sundhedsvæsenet, så patienters ret til inddragelse i alle beslutninger om pleje og behandling i sundhedsvæsenet anerkendes, udtaler Danske Patienters formand Lars Engberg.
Danske Patienter anerkender, at samtalen er vanskelig, men lægerne overvurderer deres indsigt i patienters behov og ønsker, når de tilsidesætter patienters ret til information og samtykke. Det er patienten, der kender sine ønsker – og er patienten så dårlig, at man ikke kan indgå i en dialog, så skal de pårørende informeres og høres.
Hvis vi bare lader det være op til lægen at skønne, hvornår det er rimeligt at give informationerne, kommer vi ud i gråzoner, hvor tillidsforholdet mellem patienter og læger lider alvorlig skade. Hvor stor er risikoen ved en given behandling i forhold til patientens risikovillighed? Hvordan tolker lægen en acceptabel livskvalitet på vegne af patienten? Kan lægens vurdering være påvirket af et betydeligt pres pga. manglende kapacitet og økonomiske begrænsninger? Vi må aldrig komme i situationer, hvor disse spørgsmål med rimelighed kan stilles af patienter eller pårørende,fortsætter Lars Engberg.
Patienter kan altid, som led i at afgive samtykke, tilkendegive, at de ikke ønsker at modtage informationer om deres tilstand. I den situation skal læge og øvrigt personale naturligvis anerkende dette og træffe de bedst mulige beslutninger på vegne af patienten.
Vi finder ingen grund til at overveje, om loven skal lempes på grund af ægernes advarsler om informations-tyranni. Men de seneste dages debat viser dog med al tydelighed, at der er behov for at stramme op om det samlede regelsæt på området og ikke mindst kommunikere dem, så ingen – heller ikke lægerne – er i tvivl om deres forpligtigelser med hensyn til information og indhentning af samtykke fra patienter og pårørende.
Danske Patienter mener ikke alene, at patienten altid skal informeres, patienten skal også give samtykke til behandlingen og eventuelt udeladelse af behandling. Danske Patienter vil derfor rette henvendelse til myndighederne for at få skabt den fornødne klarhed over reglerne.
