Kontaktpersonordningen er en fiasko
Danske Regioner offentliggør i dag den nye landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. Den viser, at ordningen om at tildele patienter én kontaktperson ikke fungerer i praksis.
Danske Regioner offentliggør i dag den nye landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. Den viser, at ordningen om at tildele patienter én kontaktperson ikke fungerer i praksis.
Der er en, der er to, der er tre. 43 procent af de danske patienter har mere end én kontaktperson i forbindelse med deres behandling af alvorlig sygdom – og 22,3 procent har slet ingen. Det viser tallene i den landsdækkende undersøgelse af patienters oplevelser 2011. Det betyder, at den kontaktperson-ordning, man har forsøgt at indføre via Sundhedsloven og Den Danske Kvalitetsmodel, er en fiasko.
Når patienten har mere end én kontaktperson ryger hele idéen med ordningen, da der ikke er nogen med et samlet overblik over behandlingsforløbet, der både foregår på sygehusene, i kommunen og hos den praktiserende læge. Det er ligeledes problemet i de tilfælde, hvor patienten slet ikke har en kontaktperson, siger formand Lars Engberg fra Danske Patienter.
Flere fejl i behandlingen
Når patienterne har for mange – ellers slet ingen – kontaktpersoner, betyder det, at der ikke er nogen til at skabe sammenhæng i behandlingen af patienten. Det kan resultere i, at en behandling sættes for sent i gang, at patienten ikke ved, hvordan han eller hun skal forholde sig til sin sygdom – og i værste tilfælde, at der sker alvorlige fejl i behandlingen.
En rapport fra Patientombuddet viste sidste år, at 17 procent af de utilsigtede fejl og hændelser, der blev indberettet, skete i forbindelse med kontinuitetsbrud – den samme mængde hændelser sker i forbindelse med fejlkommunikation, så det har virkelig alvorlige konsekvenser, når kontakten mellem patient og sundhedsvæsen er usikker, siger Lars Engberg.
Giv patienterne en forløbskoordinator
Det er ifølge Danske Patienter nødvendigt, at patienterne har én fast person, der kan sikre sammenhæng i behandlingen – også på tværs af de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Det gælder især for patienter med kronisk sygdom.
Det er nødvendigt med en overordnet forløbskoordinator, der kan sikre, at de forskellige behandlinger – på de forskellige afdelinger og hos den praktiserende læge – spiller sammen. En koordinator, som står til rådighed for patienten, hvis han eller hun kommer i tvivl om noget, understreger Lars Engberg.
