Når handlingsplaner møder virkeligheden

Børnenes historier
none

Emmas forældre begynder længe før skolestart at forberede skolen på, hvordan de skal håndtere Emmas diabetes. Men allerede første skoledag begynder handlingsplanen at falde fra hinanden.

Hver uge får 10 børn konstateret diabetes – en sygdom, som på mange måder udfordrer hverdagen. Et af de børn er Emma på seks år. Da Emma nærmer sig skolealderen, begynder hendes forældre derfor at forberede den kommende skole på, hvordan de skal håndtere hendes sygdom.

Det hele tegner godt. Skolen ansætter en flexmedarbejder til at støtte Emma i dagligdagen, lærere og pædagoger bliver klædt på, og i samarbejde med forældrene udarbejder skolen en handlingsplan, der skal sikre Emma den bedst mulige skolestart.

For godt til at være sandt

Men så ringer klokken ind på første skoledag. Virkeligheden rammer. Planerne skrider.

Den handlingsplan, vi lagde for et halvt år siden, fungerer bare ikke i praksis. I virkeligheden har de nok taget for let på, hvor stor en udfordring diabetes er. Selvom vi har fortalt dem, hvilke problemer der potentielt kan opstå, er det som om, at de først forstår det nu, når problemet er lige foran dem, siger Emmas mor, Rikke Højlund Pedersen

Den største udfordring er, at den flexmedarbejder, der skulle hjælpe Emma, også skal tage sig af et andet skolebarn med en lungesygdom. Det betyder, at hendes timeskema ikke længere passer med Emmas, som i den oprindelige plan. Hun er for eksempel ikke med til idræt, hvor Emmas diabetes kræver særlig opmærksomhed, og hele eftermiddagen er Emma overladt til SFO’en, der ikke er forberedt.

Efter lidt kamp med skolen har en pædagog i SFO’en fået det primære ansvar for Emma om eftermiddagen – men det har betydet, at hele pædagogens skema nu skal lægges om. Og det gør jo, at skolen selvfølgelig synes, at vi er lidt belastende. Men jeg har det sådan, at vi har bedt om en handlingsplan for et halvt år siden, siger Rikke Højlund Pedersen

Skolen håndterer udfordringerne godt

På trods af de startvanskeligheder, som Emmas forældre håbede at slippe for ved at forberede skolen i god tid, har de kun ros til overs for den måde, skolen håndterer situationen på.

Jeg er fortrøstningsfuld. Når jeg først har gjort skolen opmærksom på, at der er en brist i forhold til de aftaler, vi har lavet sammen, så håndterer de det til gengæld også så godt som de nu kan. Det er bare blevet en lidt mere træg start, end jeg havde regnet med, siger Rikke Højlund Pedersen

Emma klarer sig også godt, og er allerede glad for sin nye hverdag ovre i skolen. Hun har blandt andet selv henvendt sig til klasselæreren og gjort opmærksom på, at hun havde lavt blodsukker.

Det er helt fantastisk flot af hende. Det er fordi hun er tryg, siger Rikke Højlund Pedersen

Diabetes hos børn

Diabetes er den mest almindelige alvorlige kroniske sygdom hos børn – og flere og flere børn og unge bliver af uforklarlige årsager ramt sygdommen.

Læs mere om diabetes her.

Hjælp til inspiration

Diabetesforeningen har udviklet materiale, som skal hjælpe jer forældre med at overlade ansvaret for jeres barn med diabetes til andre voksne.

Diabetesmanual

Manualen skal ses som en inspiration til, hvad du som forælder kan give videre af information til pædagoger og lærere. I manualen er der opstillet en række punkter, som du kan tage udgangspunkt i. Du kan så tilføje indhold, som er særlig relevant for dit barn.

Læs mere om informationsmaterialet til pædagoger og lærere her.

Handleplan til kronisk syge børn

none
Hvad gør man, når en elev har en kronisk eller langvarig sygdom? Skole for mig har lavet en handleplan, der giver et overblik over, hvordan man kan gribe sagen an.

Du kan finde handleplanen her.