Nye tal: Mental mistrivsel er markant mere udbredt hos danskere med kronisk sygdom
Kronisk og langvarig sygdom er en væsentlig årsag til mental mistrivsel på tværs af aldersgrupper. Det viser den nye nationale sundhedsprofil, som netop er offentliggjort. Der skal mere fokus på at forebygge psykiske belastninger hos mennesker med sygdom, mener Danske Patienter.
Det går den forkerte vej med danskernes mentale trivsel, viser den nyeste nationale sundhedsprofil, som mere end 180.000 borgere har svaret på. Men ser man isoleret på, hvordan danskere, som er ramt af kroniske og langvarige sygdomme, har det, så er tallene markant dårligere.
Hvor 10,6 procent af mænd uden sygdom scorer lavt på den mentale helbredsskala, er tallet hele 22,5 procent blandt mænd med sygdom. Og for kvinder scorer 15,3 procent uden sygdom lavt på skalaen, mens 27,2 procent med sygdom scorer lavt.
Det her må være en øjenåbner. Der er brug for et markant løft i forebyggelse og fokus på mental sundhed blandt mennesker med kronisk og langvarig fysisk og psykisk sygdom, siger Klaus Lunding, formand i Danske Patienter.
Uligheden er stor
En anden bekymring er den ulighed i sundhed, som sundhedsprofilen dokumenterer. Jo kortere uddannelsesniveau, jo større er risikoen for at have to eller flere kroniske og langvarige sygdomme – også kaldet multisygdom.
Multisygdom er udbredt hos næsten halvdelen af danskere med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (44 procent), mens det kun gælder for 22,5 procent med en lang videregående uddannelse.
Det giver sundhedsvæsenet en særlig opgave med at koordinere og sikre god sammenhæng i patientforløb, mener Klaus Lunding:
Det kan være en stor udfordring for selv højtuddannede at navigere i systemet som det er i dag, så når du har en kort uddannelse og flere sygdomme oveni hinanden bliver det en ekstra svær opgave. Vi skal have et sundhedsvæsen, der sikrer alle en god behandling, men det vil kræve nye samarbejdsstrukturer på tværs i sundhedsvæsenet og forløbskoordinatorer til dem med komplekse forløb, siger han.
Vi får flere skavanker – men går mindre til lægen
Tallene viser overordnet set også, at andelen af danskere med en eller flere sygdomme fortsat er stigende. Hvor 33,4 procent i 2010 har angivet at have en langvarig sygdom, er tallet nu oppe på 36,2 procent.
Forklaringen er selvfølgelig, at befolkningen bliver ældre og ældre, men kombinationen af at vi får flere sygdomme, flere smerter og dårligere sundhed, mens kontakten til den praktiserende læge er faldende, kan godt undre, siger Klaus Lunding.
Konkret viser tallene, at andelen af danskere, der i løbet af de seneste 12 måneder har været hos deres praktiserende læge, er faldet fra 78,8 procent til 73,4 procent i perioden 2017-2021.
