Patienter mangler akut adgang til fysioterapi
Der skal findes en løsning, så patienter, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, igen kan få den nødvendige behandling, skriver Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer i fælles brev.
Patienterne står med et ekstraordinært behov for behandling på baggrund af COVID-nedlukningen i 2020 og dele af 2021. Men det økonomiske loft, som er besluttet i overenskomsten mellem fysioterapeuterne og RTLN er – her, flere måneder inden årets udgang – allerede nået. Det betyder, at flere tusinde patienter er i risiko for at få reduceret eller helt miste deres behandling uden et fagligt belæg.
Når den økonomiske ramme er overskredet, oplever mange patienter, at der enten bliver reduceret i deres behandling eller at de slet ikke kan finde en behandler, som har kapacitet til at behandle dem.