Patienter og pårørendes ønsker til kommende regering

Sundhedsvæsenet er under pres. Der mangler personale, og antallet af patienter stiger samtidig med, at budgetterne bliver strammere. Derfor trænger sundhedsvæsenet til et økonomisk løft – og nye løsninger, hvor patienterne hverken falder mellem to stole eller bliver udsat for overflødige behandlinger, som ikke gavner.

Investering på to procent

Hvis vi i fremtiden vil sikre kvalitet i sundhedsvæsenet, så er det tvingende nødvendigt at tilføre tilstrækkelige ressourcer.

Vi står i en situation lige nu, hvor patienterne ligger på hospitalsgangene, samtidig med at efterspørgslen på de private tilbud stiger. Det er uholdbart og vi risikerer at skabe A- og B-hold, hvor de patienter, som har råd, kan få ordentlig behandling, mens dem, der ikke har råd, ikke kan, siger Danske Patienters fungerende formand, Ebbe Henningsen.

Ifølge Danske Patienter skal sundhedsvæsenets budgetter minimum løftes med to procent årligt frem mod 2025, hvis det offentligt finansierede sundhedsvæsen frem over skal kunne tilbyde god og forsvarlig behandling og omsorg.

En investering i sundhedsvæsenet er en investering i borgernes livskvalitet – men også en fornuftig investering, hvis man vil undgå genindlæggelser, flere langtidssyge og dårligere kvalitet i behandlingen. Derfor bør det være en vigtig prioritet for den kommende regering, siger Ebbe Henningsen.

Fælles løsninger mellem hospital, kommune og almen praksis

Uanset om den kommende regering vil etablere sundhedsfællesskaber eller nærhospitaler, er det vigtigste for patienter og pårørende, at man får nedbrudt siloerne og gjort op med kassetænkningen i sundhedsvæsenet.

Det er afgørende, at der bliver skabt reelt samarbejde om patientforløb – og det kræver en større grad af forpligtelser i form af fælles økonomi, fælles ledelse og fælles organisering mellem sektorerne.

Vi har kendt til problemerne med manglende sammenhæng i mere end 30 år. Det er frustrerende for patienterne, som føler sig som kastebolde, men også alvorligt, fordi mange fejl skyldes dårlig koordination. Politikerne må tage ansvar for en løsning, siger Ebbe Henningsen.

Alle patienter skal have en læge

Der skal tænkes nyt og langsigtet, hvis man vil sikre, at ingen patienter i fremtiden står uden læge. En kommende regering bør se på nye organisationsformer som et permanent supplement til den almen praksis, vi kender i dag.

Politikerne vil rykke flere sundhedsopgaver tættere på patienternes hjem, men vi kan ikke trylle læger frem til de tusindvis af patienter, der i dag står uden en praktiserende læge. Der er ikke læger nok til at dække behovet – og derfor er vi nødt til at ryste posen og organisere det anderledes end vi gør i dag, siger Ebbe Henningsen.

Ifølge Danske Patienter er det vigtigt, at alle relevante parter er med til at pege på mulige permanente alternativer til almen praksis – for eksempel uddannelsesinstitutionerne, organisationseksperter, patient- og brugerorganisationer og selvfølgelig lægerne selv.

Inddragelse af patienter og pårørende

Uanset hvordan den kommende regering vil organisere sundhedsvæsenet, så er det vigtigt, at man inddrager viden fra patienter og pårørende systematisk – både på nationalt og lokalt niveau. Og det er vigtigt, at de mennesker, man inddrager, har reel indsigt i, hvordan det er at være patient eller pårørende i sundhedsvæsenet.

Patienter har viden, mens borgere har holdninger. Det er en meget vigtig skelnen, hvis man vil sikre, at man får de rette løsninger i sundhedsvæsenet. Borgerpaneler er en god ting, men de kan og skal ikke stå i stedet for reel patient- og pårørendeinddragelse, siger Ebbe Henningsen.

Ryd op i overflødige behandlinger

Erfaringer fra udlandet peger på, at 20 til 30 procent af alle procedurer, undersøgelser og behandlinger er overflødige. En investering i et lignende dansk initiativ, hvor Danske Patienter sammen med Lægevidenskabelige Selskaber peger på, hvilke behandlinger der er overflødige, rummer et stort potentiale til gavn for patienter.

Vi skal bruge ressourcerne klogt – især i en tid, hvor der er et politisk fokus på nye, dyre lægemidler og behandlinger i sundhedsvæsenet, siger Ebbe Henningsen og understreger:

Men det er vigtigt, at det er patientforeninger, lægevidenskabelige selskaber og deres medlemmer, der er de drivende kræfter. Det skal ikke være et spareprojekt, men en faglig prioritering af, hvad der gavner patienterne.

Patienter og pårørendes fem ønsker

• Løft budgetter med to procent årligt, så patienter også i fremtiden kan få god behandling
• Sikr fælles økonomi, fælles ledelse og fælles organisering på tværs af sektorer i forhold til behandling af patienter med komplekse forløb
• Etabler nye permanente organisationsformer i almen praksis som supplement til den almen praksis, vi kender i dag
• Patienter og pårørende skal inddrages systematisk på alle niveauer i sundhedsvæsenet
• Invester i at få ryddet op i overflødige behandlinger og procedurer