PTU indtræder i Danske Patienter
PTU indtræder i patientforeningernes Paraplyorganisation Danske Patienter, der nu repræsenterer mere end 810.000 medlemmer.
I dag byder Danske Patienter velkommen til PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, som medlemsforening i organisationen.
PTU arbejder på at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom. Gennem interessevaretagelse, rådgivning, oplysning og fællesskab gør foreningen en stor forskel for de mere end 9.000 medlemmer, der får støtte i livet efter ulykken. Udover foreningen driver PTU et landsdækkende specialhospital, der årligt foretager 110.000 behandlinger af patienter med svære fysiske skader. Formand for PTU, Holger Kallehauge, siger om medlemskabet af Danske Patienter:
Danske Patienter arbejder målrettet på at tale patienternes sag i forhold til politikere, myndigheder og sundhedsvæsenet, så der skabes gode muligheder for at bidrage til patientcentrerede beslutninger i sundhedsvæsenet.
Danske Patienter har nu 15 medlemsforeninger, der tilsammen repræsenterer 71 patientforeninger og 810.000 medlemmer.