Støtte til sygdomsramte skolebørn har social slagside
Forældres uddannelsesbaggrund har stor betydning for sygdomsramte skolebørn. For højtuddannede undersøger oftere selv muligheder for støtte og hjælper deres børn med at indhente lektierne efter fravær.
Forældres uddannelsesbaggrund og civilstatus er afgørende for, hvordan børn med kronisk sygdom klarer sig i folkeskolen. Det viser en rundspørge blandt 1.298 forældre til skolebørn ramt af sygdom, som Danske Patienter har gennemført i regi af projektet Skole for mig.
Børn af enlige forældre eller forældre med kort uddannelse har oftere faglige huller end sygdomsramte børn af højtuddannede. Det har de, fordi forældre ofte selv skal bede om hjælp – og her har højtuddannede forældre bedre forudsætninger for selv at søge råd og støtte.
Samtidig har forældre med lange uddannelser også bedre forudsætninger for selv at læse op med deres børn, hvis skolen ikke tilbyder den nødvendige hjælp.
Sygeundervisning gives efter pres fra forældre
Skolerne er forpligtet til at give sygeundervisning og supplerende undervisning, hvis der er behov for det, men ifølge rundspørgen fra Danske Patienter er hver fjerde sygeundervisning først blevet tildelt efter pres fra forældrene. Det gælder for tre ud af 10 tilfælde af supplerende undervisning og for næsten halvdelen af tilfældene for tildelingen af særlige ordninger.
Det viser, at børn af ressourcestærke forældre kan få tildelt mere, end skolerne tilbyder, fordi forældrene selv undersøger mulighederne for støtte og står fast på, hvad børnene har behov for.
Det er på den ene side godt, at skolerne ser ud til at lytte, når nogle forældre går i dialog med dem. Men de skal være mere bevidste om, at det ikke er alle forældre, der kan indlede sådan en dialog. De må ikke tabe dem, der ikke hæver stemmen, siger Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter.
Alt for mange går glip af støtte
Blandt forældrene i rundspørgen går mange glip af den støtte, deres børn har ret til. Det er tilfældet, fordi forældrene ikke kender til muligheden for støtte eller ikke er blevet tilbudt støtte fra skolens side.
34 procent af de forældre, hvis børn ikke har fået tildelt støtte, fortæller, at de enten ikke har kendt til eller ikke er blevet tilbudt sygeundervisning. For supplerende undervisning er det tal 33 procent, mens en fjerdedel har mistet muligheden for særlige ordninger til deres barn, da de ikke har kendt til eller ikke er blevet tilbudt ordningerne.
Det er problematisk, at så mange går glip af den støtte, som deres børn har ret til. Det er ikke forældrenes ansvar at presse på for at få tildelt støtte – det skal skolerne selv tilbyde, så børn med sygdom ikke halter efter i undervisningen. Lovgivningen på området er rimelig klar, fortæller Annette Wandel.
Få overblik over alle rettigheder for kronisk syge skolebørn her.
FAKTA: Det viser rundspørgen
Danske Patienter har spurgt 1.298 forældre om den støtte, deres børn med kronisk sygdom får i skolen.
- 40 procent af de adspurgte har ret til sygeundervisning, men kun syv procent har modtaget det. Otte procent har modtaget supplerende undervisning.
- Hver tredje forældre er ikke klar over, at deres børn har krav på ekstra undervisning.
- Halvdelen af børnene har faglige huller som følge af fraværet. For børn med psykiske sygdomme er tallet højere – 70 procent.
- For de børn, som ikke har faglige huller, skyldes det, at forældrene og børnene selv har læst ekstra op.
- Forældrenes civilstatus og uddannelsesniveau har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig fagligt på trods af højt fravær og ingen ekstraundervisning.
