Sundhedsvæsenet har blinde vinkler, når det handler om kvalitet for patienter
Sundhedsvæsenet har ambitioner og intentioner om at ville levere behandling af høj kvalitet til patienter, men der er blinde vinkler i forståelsen af, hvad der egentlig betyder noget for patienter. Hvordan kan det være?
Debatindlæg af Iben Berg Hougaard, analyse- og projektchef i Danske Patienter og Morten Freil, direktør i Danske Patienter - bragt i Sundhedsmonitor.
Sundhedsvæsenet styrer kun delvist efter det, der opleves som kvalitet for patienterne. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra Danske Patienter, som vi netop har offentliggjort.
I undersøgelsen fortæller patienter, hvad de forstår som kvalitet i forskellige situationer i deres behandlingsforløb. Når vi sammenholder deres perspektiver med de nationale kvalitetsmål og indikatorer, kan vi konstatere, at der er blinde vinkler – særligt i forhold til relationelle og værdibaserede forhold som det at møde omsorg hos sundhedspersonerne og få en værdig behandling.
Det gælder også de undersøgelser af patientoplevet kvalitet, som bliver gennemført nationalt i regioner, kommuner og almen praksis. Konsekvensen er, at sundhedsvæsenets kvalitetsmålinger risikerer at trække udviklingen af sundhedsvæsenet i en retning, som ikke harmonerer med patienternes behov og præferencer.
Men hvordan kan det ske i et på mange måder veludviklet kvalitetsapparat med højt kvalificerede faglige miljøer?
Tre bud på, hvorfor der er blinde vinkler
For det første følger kvalitetsmålingerne sundhedsvæsenets strukturer – og ikke patienternes vej igennem systemet.
Konsekvensen er, at ingen måler kvaliteten på tværs af sektorer. De målinger, der gennemføres, er forankret i de enkelte sektorer for sig og er ikke sammenlignelige på tværs. En organisering, der giver et naturligt fokus på de enkelte institutioners performance, leverancer og resultatmål – og i mindre grad et helhedsperspektiv med fokus på det relationelle og værdibaserede.
For det andet indgår patienterne kun i begrænset omfang i udviklingen af sundhedsvæsenets kvalitetsmålinger. Enkelte steder har man patienter med i processen, men typisk spiller de ingen eller en begrænset rolle.
Det er ikke bare et demokratisk problem – men har også betydning for den forståelse af kvalitet, der arbejdes ud fra.
Studier viser, at der ofte er forskel på, hvad patienterne vurderer som det vigtigste i deres behandlingsforløb, og hvad de sundhedsprofessionelle tror er vigtigst for patienterne. De viser også, at patienter tillægger procesmål (som relationen til behandler) større vægt end sundhedspersoner, der til gengæld vægter ‘outcome-mål’ (som mortalitet) og ‘strukturmål’ (som egen sengestue) højere end patienterne.
For det tredje bliver patienternes input langsomt udvisket i takt med, at det oversættes og prioriteres opad i systemet – ledelseslag for ledelseslag.
Selv når patienter er inddraget, for eksempel i faggrupper under kvalitetsdatabaserne og i målinger af patientoplevet kvalitet, er der risiko for en bias i retning af en fag- og systemforståelse i bearbejdningen og prioriteringen i de forskellige ledelseslag.
I udviklingen af Landsdækkende undersøgelse af Patientoplevelser har Center for Patientinddragelse for eksempel gennemført interviews med patienter om, hvad der er vigtigt for dem i forbindelse med deres behandling på hospitalet. Det er som udgangspunkt et stærkt afsæt – men når patienternes input efterfølgende bliver oversat og prioriteret igennem adskillige ledelseslag og kogt ned til ni nationale spørgsmål, der igen til sidst er reduceret til to indikatorer under de nationale kvalitetsmål, bliver patienternes aftryk udvisket.
Behov for debat om, hvad sundhedsvæsenet måler på
At de overordnede nationale målinger og indikatorer har blinde vinkler er ikke ensbetydende med, at patienternes kvalitetsforståelse helt bliver overset i sundhedsvæsenets kvalitetsarbejde. Dels måles der nationalt på en række af de dimensioner, som er vigtige for patienter, og dels måles der i lokale undersøgelser på flere indikatorer end de nationale.
Men vi ser et åbenlyst behov for at debattere, hvordan patienter kan spille en større rolle i at definere, hvad kvalitet er, så der kommer en tættere kobling mellem deres behov og det, som sundhedsvæsenet styrer efter.
Kun sådan kan vi indfri ambitionen om, at alle patienter – i hele landet og i alle dele af sundhedsvæsenet – oplever en høj kvalitet, hvor også omsorg og værdighed er i fokus.
