Sygt barn? Det er ikke en opgave for det offentlige!
Forældre til syge børn får i stigende grad afslag på ansøgninger om støtte til kurser. Det er de frivillige patientforeningers opgave at hjælpe forældrene, lyder det fra en af de danske kommuner.
Inden for de seneste to år er de danske kommuner begyndt at give afslag på støtte til forældre med syge børn – helt konkret er der tale om støtte til de såkaldte forældrekurser, hvor læger, psykologer og andre specialister på særlige patientområder underviser forældrene i at tage vare på deres syge barn.
Således har 25 procent af forældrene til gigtsyge børn i år fået afslag – og det er blot ét eksempel. Kurserne koster omkring 3.500-4.500 for en forælder med et barn. Det er rigtig mange penge for en børnefamilie – især hvis flere familiemedlemmer skal deltage. I Danske Patienter forstår man ikke kommunernes nye praksis.
Mange forældre får afslag med den begrundelse, at de tidligere har været på kursus, men børnene vokser, forældrene møder nye udfordringer, nye problemer – og det kan kurserne hjælpe dem med at håndtere, understreger formand Lars Engberg, Danske Patienter, og tilføjer:
Som samfund bør vi give forældre en reel chance for at tage ordentligt vare på deres syge børn. Hvis ikke forældrene får den nødvendige støtte, kan det i værste fald ende med, at forældrene må opgive selv at passe det syge barn – desuden kan det betyde, at barnet ikke får den nødvendige hjælp og derfor bliver mere sygt.
Kommunerne: Klar dig selv!
I Jyllands-Posten i dag (s. 6) lyder det fra Herning Kommune, at man ikke giver støtte til forældrekurserne, fordi man vurderer, at familierne kan få den nødvendige vejledning hos patientforeningerne. Det offentlige pålægger dermed frivillige organisationer et ansvar, som burde høre til i det offentlige sundhedsvæsen.
Det er helt galt, når man siger, at familier med syge børn ikke har brug for kurser, fordi de bare kan få hjælp i deres patientforeninger. Patientforeningerne er frivillige organisationer – mange er afhængige af frivillige kræfter og har ikke ressourcer til at løfte den opgave, det offentlige pludselig pålægger dem. Og hvad gør vi, når de frivillige kræfter slipper op?, siger Lars Engberg.
I Danske Patienter vurderer man, at der er problemer i regnestykket, når kommunerne på den ene side lægger op til, at patienterne i Danmark i stigende grad skal varetage deres egen sygdom og behandling – men på den anden side skærer i støtten til den uddannelse, der skal gøre dem i stand til at klare opgaven.
Fakta
Hjerteforeningen oplever, at 10 procent af forældrene til hjertesyge børn får afslag.
Gigtforeningen oplever, at 25 procent af forældrene til gigtsyge børn får afslag.
Foreningen for sjældne diagnoser oplever for første gang nogensinde, at forældrene til børn med sjældne sygdomme får afslag.
Landsforeninen for Poli-, Trafik- og Ulykkeskadede oplever, at forældrene kun får tilskud det første år.
Servicelovens paragraf nr. 41 giver det offentlige mulighed for at give familier med syge eller handicappede børn tilskud, så de kan få dækket mer-udgifter i forbindelse med varetagelsen af deres syge eller handicappede barn – blandt andet ved at give støtte til forældrekurser.
Kommunernes Landsforening, KL, lægger i deres indspil ”Bedre prioritering i indsatsen til de syge borgere” op til, at danskerne i stigende grad skal håndtere deres egen sygdom og behandling. KL fremhæver endvidere behovet for patientuddannelse. Indspillet hænger dårligt sammen med ny praksis i kommunerne.
