Temadag skal gøre klassen klogere på sygdom

Nyhed

Skole for mig udvikler lige nu en temadag til skoleklasser i folkeskolen, der skal sætte fokus på, hvordan sygdom er en del af livet.

Sygdomsramte børn efterspørger, at deres raske klassekammerater forstår, hvad deres diagnose indebærer og hvordan det er at leve med en kronisk eller langvarig sygdom. Derfor er Skole for mig i fuld gang med at udvikle en temadag til skoleklasser – både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Når børn er ramt af sygdom er det afgørende for deres trivsel, at det omgivne miljø støtter op. Formålet med temadagen er derfor at klæde skoleelever og lærere på til at forstå, hvad det indebærer at være kronisk syg. På den måde kan skolelivet blive nemmere for de børn, der er ramt af sygdom.

Venner er den vigtigste støtte

I skolen er det vigtigt, at både lærere, pædagoger og ledelsen støtter op om barnet, der er ramt af sygdom, men ifølge børnene selv er vennerne den vigtigste støtte. 

Når børn med langvarig sygdom har venner, der bakker op og støtter dem, gavner det barnets trivsel. Vennerne er med til at fastholde barnets sociale og faglige tilknytning til skolen – en tilknytning, der er afgørende for, at børn med sygdom kan få en god skolegang, fortæller projektkonsulent Birgitte Reeslev fra Skole for mig.

Temadagen skal derfor give klassen et fælles sprog om sygdom og give eleverne indsigt i, hvordan det er at have sygdom inde på livet, så klassen kan blive bedre til at tage de nødvendige hensyn til hinanden. 

På dagen får eleverne viden om, hvordan de kan medvirke til at skabe mindre stigmatisering og udelukkelse, og hvordan de kan vise omsorg, accept og forståelse for børn med sygdom inde på livet. På den måde får klassen en forståelse for, hvordan de kan støtte klassekammerater med kronisk eller langvarig sygdom.

Afprøves efter sommerferien

Efter sommerferien skal Skole for mig ud og afprøve temadagen på de første skoler. Foreløbig er temadagen et tilbud til de deltagende skoler i projektet. Når temadagen er afprøvet, skal den også bruges på andre skoler, så skoleklasser i hele landet kan blive til at skabe et godt skoleliv for børn med sygdom inde på livet.

Se hvilke skoler, der er med projektet, her.

Temadag for hele klassen

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Temadagen er en hel undervisningsdag, der giver eleverne indblik i, hvordan det er at have en sygdom på en sjov og lærerig måde. Dagen indeholder konkrete redskaber og lever op til relevante fagmål.

Find materiale til temadagen her:

Om Skole for mig


Skole for mig er et projekt, der sætter fokus på de udfordringer, som børn med kronisk eller langvarig sygdom møder i hverdagen. 

Læs mere om projektet her.