Behandling på plejehjem

Behov for forpligtende, nationale faglige retningslinjer

Som det er i dag, udarbejder Sundhedsstyrelsen kliniske retningslinjer, der gælder for både hospitaler og kommuner. Det er dog op til den enkelte kommune, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger skal omsættes til drift. Det betyder, at de enkelte kommuner laver egne vejledninger, instrukser og arbejdsgange for den sundhedsfaglige behandling på plejehjem. På den måde kan der være store forskelle i arbejdsgange, og dermed også i kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling på plejehjem, på tværs af kommuner.

Fraværet af forpligtende, nationale faglige retningslinjer for den sundhedsfaglige behandling på plejehjem stemmer ikke overens med den høje sygdomsbyrde på landets plejehjem. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens lider 64-80 % af alle plejehjemsbeboere af demenssygdom eller har tilsvarende kognitive svækkelser. 50 % af beboerne i en plejebolig er diagnosticeret med en eller flere kroniske sygdomme, herunder diabetes, kol, astma, osteoporose, gigt eller hjertesvigt.

Udover en stor sygdomsbyrde blandt plejehjemsbeboere, er der 2 ½ gange flere forebyggelige genindlæggelser fra plejehjem sammenlignet med tilsvarende patienter, der ikke bor på plejehjem. Det peger på, at alt for mange mennesker på plejehjem belastes af unødige indlæggelser og at der ovenikøbet er samfundsøkonomiske vindinger ved at sætte ind over for kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling på plejehjem.

Plejehjem er altså hjem for borgere, der modtager meget behandling. Derfor bør den sundhedsfaglige behandling, der foregår på plejehjem, i langt højere grad forpligtes til at følge nationale faglige retningslinjer. Retningslinjerne skal gå på tværs af diagnoser og som minimum gælde for områderne palliation, hygiejne, rehabilitering og medicinhåndtering.

Det er vigtigt at forstå, at det nære sundhedsvæsen også indebærer den sundhedsfaglige behandling til beboere på plejehjem. Som et led i implementeringen af sundhedsreformens kvalitetspakker for kommunernes sundhedstilbud bør der derfor også opstilles nationale kvalitetskrav til den sundhedsfaglige behandling på plejehjem, så man som borger kan forvente at blive mødt af høj kvalitet i de kommunale sundhedstilbud, uanset om man bor i egen bolig og får hjemmesygepleje eller bor i plejebolig.

Ligeledes bør det overvejes, om de kommende kvalitetskrav til de kommunale akutfunktioner kan bidrage til at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i den sundhedsfaglige behandling på plejehjem, idet målgruppen på de kommunale akutfunktioner har mange ligheder med målgruppen på plejehjem. 

Der er behov for en helhedsorienteret tilgang til ældre med behov for pleje- og behandling, hvor ydelserne reguleres under sundhedsloven - ikke en yderligere fragmentering af indsatserne via en ny selvstændig lovgivning for ældre. Det væsentlige er, at borgere på plejehjem skal have adgang til samme kvalitet i deres sygdomsbehandling, som øvrige borgere. Ligeledes skal de sundhedsfaglige ydelser på plejehjem ikke afhænge af den enkelte kommunes serviceniveau.

Manglende sygdomsspecifik viden med fejlbehandling som konsekvens

Pårørende og beboere på plejehjem er udfordret af, at plejepersonalet på plejehjem generelt mangler sygdomsspecifik viden. Den manglende sygdomsspecifikke viden kan have store konsekvenser for den enkeltes sygdomsforløb og livskvalitet. Patienter med sclerose bliver f.eks. ofte fejlbehandlet i forhold til deres smerter, fordi de får meget morfin, selvom det ikke nødvendigvis er dét, der virker mod sclerosesmerter.

Ligeledes mangler plejepersonalet viden om, at det er meget vigtigt, at patienter med parkinsons sygdom får deres medicin til tiden og at fysisk træning bliver prioriteret. I en interviewundersøgelse fortæller en pårørende, at dem, der kom hos hendes mor, ”vidste ingenting om parkinson; hverken hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske eller på plejehjemmet vidste de noget,”. Erfaringerne vidner om, at der generelt er brug for et kompetenceløft til plejepersonalet. Kompetenceløftet kan med fordel gennemføres på det lokale plejehjem i samarbejde med de relevante medarbejdere.

Vi anerkender, at vi er i en ekstraordinær situation, hvor der er massiv mangel på sundhedspersonale. Personalemanglen i sundhedsvæsenet præger også plejesektoren. Det er derfor afgørende, at tiltag, der skal øge kapaciteten, som blandt andet fremlægges af robusthedskommissionen, skaber innovative løsninger, der øger kapaciteten i det samlede sundhedsvæsen.

Personalet skal understøttes i at levere den rigtige indsats

Det er vigtigt at sikre, at de nationale, faglige retningslinjer for den sundhedsfaglige behandling på plejehjem understøtter plejepersonalet i at gøre den rigtige indsats. Derfor skal det også sikres, at de data, der genereres på baggrund af de faglige retningslinjer på plejehjem, bliver brugt til forbedringsarbejde, så det kan komme medarbejdere og plejehjemsbeboere til gavn. Danske Patienter er fuldt ud tilhængere af, at vi skal fjerne unødig dokumentation. Men det må ikke føre til, at vi skrotter de data, som har betydning for patientsikkerheden. Data skal være let tilgængeligt for personalet, så det kan understøtte dem i at levere den rigtige indsats.