Langvarigt fravær

Det kan være en stor udfordring at vende tilbage til klassen efter langvarigt fravær. Læs om, hvordan man kan hjælpe barnet tilbage til det faglige og sociale fællesskab.

Langvarig sygdom betyder af og til også langvarigt fravær fra skolen. Og når hverdagen atter er tilbage, kan det som barn være nervepirrende at skulle begynde i skolen igen. For hvordan vil klassekammeraterne og lærerne tage imod barnet? Forventer de, at barnet kan følge med fra starten af? Er de opmærksomme på eventuelle følgevirkninger eller sygdom, som barnet stadig bærer med sig?

Barnet risikerer at komme tilbage til en klasse, som har forandret sig socialt, barnet selv kan også have forandret sig i forbindelse med både sygdommen og fraværet, ligesom meget kan have ændret sig fagligt, hvilket kan være en stor udfordring at få indhentet.

Børnenes bekymringer er anledning til dette tema. Læs det og få indsigt i og ideer til, hvilken støtte der er vigtig for børn, der vender tilbage til skolen efter langvarigt fravær. 

Læs publikationen her.

Dato